Ndangi William Raphael Kamunde er seminarist i bispedømmet Tombura-Yambio i Sydsudan.
"Mit sogn har to præster og 15 seminarister.
Jeg kan virkelig godt lide vores katedral, som har en stor bygning til tilbedelse af Herren og en lille helligdom, hvor biskop Gasi Abangites legeme ligger, et meget populært sted for tilbedere fra hele regionen. Da vi har stammer med forskellige sprog, har vi også messer på de samme sprog: engelsk, arabisk og zande, som er det lokale sprog. I hele bispedømmet har vi et antal præster på omkring 37. Nogle af dem er missionærer.
Der er mange ting, der er brug for i kirken i vores land, f.eks. byggematerialer til kirker, infrastruktur, dvs. steder, hvor man kan fejre messe, afholde møder for unge mennesker, de troende, pastorale animationsteams, katekese osv.
Derudover er der brug for god træning for at gennemføre alle aktiviteterne, især for at træne unge mennesker i at tage uddannelse alvorligt, for at uddanne dem i, hvordan de beskytter sig mod HIV og andre meget alvorlige seksuelle sygdomme for os i Afrika, men også for at implementere deres kreativitet og støtte dem i det undertiden manglende uddannelsessystem.
Jeg tænker altid, at Jesu disciple aldrig havde forventet at blive tilhængere af Gud selv, men Herren Jesus kaldte dem, og så oplevede de at blive kaldt af Gud selv. Jeg begyndte at føle mit kald, da jeg gik i sjette klasse som alterdreng, hvilket jeg gjorde i omkring tre år. Derefter blev jeg sendt til det mindre seminarium, hvor jeg tilbragte fire år, og derfra blev jeg sendt til den propædeutiske uddannelse i et år.
"Mit kald blev helt sikkert inspireret af sognepræsterne, præsterne og den måde, som seminaristerne opførte sig på, så jeg ønskede at være som dem, men mest af alt fordi jeg indså, at Jesus, Guds søn og Gud, der er blevet kød og blod, døde for mine synder. Så jeg sagde til mig selv: Hvorfor ikke også give mit liv for at redde hans folk, så de kan se hans rige," fortæller han.
Jeg er meget glad for at være under uddannelse i Rom, det giver mig håb at kunne møde forskellige tanker om evangelisering og den indflydelse, en kristen kan have i sit miljø. At studere her åbner også mit sind for virkelig at forstå, hvad det vil sige at være præst, såvel som at gå i dialog med forskellige mennesker, at se nye ting, at leve et nyt liv i et nyt miljø; og at studere sammen med drenge, der kommer fra hele verden.
Jeg tror, at flere mennesker, flere seminarister i mit bispedømme og i mit land ville have godt af at få den samme oplevelse, som jeg havde mulighed for at få.
Og frem for alt får det at skulle lære et nyt sprog, selv i bøn med andre, mig til at indånde Kirkens universalitet."
