I indledningen til hans talehar fortalt dem, at "Det er smukt at tilhøre en kirke, der er dannet af forskellige ansigters historie, men som finder harmoni i Jesu ene ansigt".. Med udgangspunkt i landets geografi og kultur, les ha hablado del agua que riega y hace fructificar tantas zonas de desierto. Et smukt billede af det kristne liv som en frugt af troen og Helligånden:
“Emerge a la superficie nuestra humanidad, demacrada por muchas fragilidades, miedos, desafíos que debe afrontar, males personales y sociales de distinto tipo; pero en el fondo del alma, bien adentro, en lo íntimo del corazón, corre serena y silenciosa el agua dulce del Espíritu, que riega nuestros desiertos, vuelve a dar vigor a lo que amenaza con secarse, lava lo que nos degrada, sacia nuestra sed de felicidad.
Y siempre renueva la vida. Esta es el agua viva de la que habla Jesús, esta es la fuente de vida nueva que nos promete: el don del Espíritu Santo, la presencia tierna, amorosa y revitalizadora de Dios en nosotros".
Pave Frans.
I et andet øjeblik vender paven sig til en scene fra Johannesevangeliet. Jesus er i templet i Jerusalem. Løvhyttefesten fejres, hvor folket velsigner Gud og takker ham for gaven af jorden og afgrøderne og mindes pagten. Det vigtigste ritual ved denne fest var, da ypperstepræsten tog vand fra Siloam-pølen og hældte det ud uden for byens mure under folkets jubelsang for at udtrykke, at en stor velsignelse ville strømme fra Jerusalem til alle folkeslag (jf. Sl 87,7 og især Ez 47,1-12).
I denne sammenhæng står Jesus op og råber ud: "Enhver, der tørster, skal komme til mig og leve, og fra hans mave skal der flyde strømme af levende vand". (Joh 7:37-38). Evangelisten siger, at han henviste til den Helligånd, som de kristne ville modtage i Pinse. Og Frans bemærker: "Jesus dør på korset. I det øjeblik er det ikke længere fra templet af sten, men fra Kristi åbne side, at det nye livs vand vil strømme, Helligåndens livgivende vand, som er bestemt til at regenerere hele menneskeheden og befri den fra synd og død".
Pave Frans rejser til det muslimske kongerige Bahrain. Kilde VaticansNews.
Herefter, el Papa señala tres grandes dones som kommer med Helligåndens nåde, og beder os om at byde velkommen og leve: glæde, enhed og 'profeti'.
For det første, Helligånden er en kilde til glæde. Con ella viene la certeza de no estar nunca solos, porque Él nos acompaña, nos consuela y nos sostiene en las dificultades; nos anima para lograr los deseos más grandes y nos abre al asombro ante la belleza de la vida. No se trata –observa el sucesor de Pedro– de una emoción momentánea. Y menos, de esa especia de alegría consumista e individualista presente en algunas experiencias culturales de hoy.
Al contrario, la alegría que proviene del Espíritu Santo, viene de saber que, cuando estamos unidos a Dios, incluso en medio de nuestras fatigas y 'noches oscuras', podemos afrontar todo, incluso el dolor, el duelo y la muerte.
Og den bedste måde at bevare og mangedoble denne glæde på," siger Frans, "er at give den. Fra den EukaristienVi kan og skal sprede denne glæde, især blandt unge mennesker, familier og professioner, med entusiasme og kreativitet.
For det andet, Helligånden er kilden til enhed porque nos hace hijos de Dios Padre (cfr Rm 8, 15-16) y por tanto hermanos y hermanas entre nosotros. Y por eso no tienen sentido los egoísmos, las divisiones y las murmuraciones entre nosotros. El Espíritu Santo –señala el Papa– inaugura el único lenguaje del amor, abate las barreras de la desconfianza y del odio, y crea espacios de acogida y diálogo.
Nos libera del miedo y nos da valentía para ir al encuentro de los otros con el poder desarmarte de la misericordia. Ånden er i stand til at skabe enhed, ikke i ensartethed, men i harmoni.Byen er et sted med stor mangfoldighed af mennesker, racer og kulturer.
Og, understreger Francis, "Dette er det kristne samfunds styrke, det første vidnesbyrd vi kan give verden (...) Lad os leve broderskab indbyrdes (...) og værdsætte alles karismaer"..
Endelig, Helligånden er kilden til profeti. I frelsens historie finder vi mange profeter, som Gud kalder, indvier og sender som vidner og fortolkere af det, han ønsker at sige til folket. Ofte er profeternes ord gennemtrængende. Francis påpeger, at de således De "nævner ved navn de onde projekter, der bor i menneskers hjerter, udfordrer falske menneskelige og religiøse sikkerheder og opfordrer til omvendelse".
Tja, alle kristne har dette profetisk kald. Siden den dåbHelligånden har gjort os til profeter. "Og som sådan kan vi ikke lade som om vi ikke ser ondskabens gerninger, vi kan ikke lade som om vi ikke ser ondskabens gerninger, vi kan ikke holde os i et stille liv for ikke at få beskidte hænder".
Tværtimod," tilføjer han Enhver kristen må før eller siden engagere sig i andres problemer, vidne og bringe evangeliets budskab frem i lyset, practicar las bienaventuranzas en las situaciones de cada día, que nos llevan a buscar el amor, la justicia y la paz, y a rechazar toda forma de egoísmo, violencia y degradación.
Y pone el ejemplo del interés por los presos y sus necesidades. "For i behandlingen af de mindste (jf. Mt 25,40) ligger målestokken for et samfunds værdighed og håb"..
Kort sagt, og dette er Frans' budskab, Kristne er kaldet til - også i konfliktfyldte tider - at bringe glæde, at fremme enhed, at bringe fred, at bringe fred til verden. (comenzando dentro de la Iglesia) y a implicarnos con las cosas que no van bien en la sociedad. Para todo ello tenemos la luz y la fuerza de la gracia que proviene del Espíritu Santo.
Como fruto de la entrega de Cristo, el Espíritu nos hace hijos de Dios y hermanos entre nosotros para que extendamos por el mundo el mensaje del Evangelio, que es buena noticia para todos, a la vez que nos invita a trabajar por el bien de todos.
Ramiro Pellitero Iglesias, profesor de Teología pastoral en la Facultad de Teología de la Universidad de Navarra.
Udgivet i Kirke og nyevangelisering.
