Han blev ordineret til præst i 2011, og før han kom til Spanien, var han sognepræst, leder af bispedømmets kommission for pastoral omsorg for børn, kapellan i Legion of Mary... I juli 2022 kom han efter anmodning fra sin biskop til Pamplona at uddybe deres studier i moralsk teologi ved University of Navarra.
Den 17. februar 2023 ændrede hans liv sig for altid. Han blev indlagt på San Miguel-klinikken i Pamplona på grund af akutte smerter. Lægerne opdagede et alvorligt leverproblem, og han blev henvist til Clínica Universidad de Navarra (CUN). Ifølge lægerne var hans lever ikke funktionsdygtig på grund af hepatitis B-virus.
Søndag den 26. februar var en af de dage, hvor dens lidelse var forfærdelig. En af hans venner, fader Fred, døbte den dag "fader Renels sorte søndag". "Der var dage, hvor jeg var bevidstløs, jeg havde ingen kontrol over mine ord og handlinger. Jeg led meget, men jeg var i stand til at overvinde min lidelse. Jeg følte, at Gud virkelig var med mig.
Den 27. februar konkluderede lægerne, at der ikke var andet at gøre end at transplantere en ny lever. Ellers ville han højst sandsynligt dø. Gudskelov fandt de en ny lever, og samme dag, kl. 22.00, blev han opereret. For vores haitianske præst var det et af de mange eksempler på den omsorg, han modtog. providentielt Gud har med ham.
Transplantationen blev efterfulgt af flere komplikationer: et subkapsulært hæmatom, lungebetændelse, mild leverafstødning og diabetes på grund af steroidbehandling, blandt andet. "I løbet af de 36 dage, jeg tilbragte på hospitalerne, led jeg meget. Men jeg lærte også meget. At være i Spanien på det tidspunkt, hvor sygdom reddede ham og gav ham mulighed for en operation, som er næsten umulig i andre lande. I øjeblikket er han stadig i medicinsk behandling, men han har det bedre.
Han er overbevist om, at Gud forventer noget af ham som præst. Faktisk er det ikke første gang, han har befundet sig på randen af det dødsom baby med et hjertesvigt, der næsten kostede ham livet; og i 2010 blev han ramt af det store jordskælv i Haiti der dræbte næsten 300.000 mennesker. Som ved de tidligere lejligheder er han overbevist om, at Gud denne gang reddede ham for et mission. "Jeg tror, han vil have mig til at være et vidne til håb". Han erkender, at han er modnet åndeligt. De daglige besøg af hans ledsagere, de mange bønner og sundhedspersonalet, som behandlede ham med stor kærlighed, hjalp ham til at være stærk.
For denne enorme gave takker han Gud og alle de mennesker, der reddede hans liv: det medicinske personale, CARF Foundation - som dækkede udgifterne til operationen i samarbejde til underviserne og de studerende på fakultetet for kirkelige videnskaber på UNAV, til hans broder-venner i Los Tilos, til hans haitianske brødre og søstre, der studerer på universitetet, til de mange mennesker og Whatsapp-grupper, der bad for hans helbredelse, til dem, der besøgte ham, til hans familie biologisk og åndeligt: "Tak!
At være vidne håb er drivkraften i hans liv og et af kendetegnene for en hellig præst. For alle dem omkring ham og for hans forældre, der i år kan fejre 52 års ægteskab, og for hans otte søskende, der alle er født i Grosse-Roche, et kvarter i Vallières kommune (nordøst for Haiti). A familie Katolsk, meget religiøs og meget sammentømret. En familie fra landet. I en alder af 15 år blev hun opmærksom på og tænkte over blive præst. Det var et øjebliks bøn under en aktivitet arrangeret af koret i hans hjemsogn.
Han har ikke mange chancer for at vende tilbage til sit land, en smuk nation, der er meget attraktiv på grund af sit klima, sin kultur og sin historie, men hvor der er meget lidelse. Katastroferne følger efter hinanden: oversvømmelser, cykloner, dødbringende jordskælv...
"Det haitianske folk er meget modigt, men frem for alt resigneret. De kunne stå oprejst, hvis naturkatastrofer var deres eneste problem. Men det største onde for det haitianske folk i nyere tid er politikernes ondskab, de korrupte oligarkers grusomhed, som kaster landet ud i totalt kaos. De formår at sikre, at der er kronisk politisk ustabilitet, og de skaber væbnede bander, der dræber, plyndrer og destabiliserer. Landet er blevet et helvede, hvor den eneste mulighed for en haitianer i dag er at forlade landet," siger præsten sørgmodigt.
"Åh, Gud, hvordan kan jeg takke dig? For det liv, du giver mig en gang til, fader. Når jeg ser, hvor jeg var, så reddede du mig. Jeg har ingen ord at takke dig med. Åh Gud, giv mig styrke til at fortælle, hvad du gør for mig. Vis mig den bedste måde, far, at bevise over for dig, at jeg ikke er utaknemmelig. Når jeg husker, hvordan jeg mistede håbet, når de fortæller mig, at min lever ikke længere vil kunne fungere, taler du, du siger, at du vil forsvare min sag. Jeg har ikke ord til at takke dig. Når jeg husker den 27. februar på vej til operation, var jeg ked af det. Du trøster mig, giver mig din styrke. Jeg har ingen ord at takke dig med. Når jeg husker, hvordan du vælger mennesker til at hjælpe mig, vil jeg gerne blive alles tjener. Tag mit liv, gør mig til et vidne om håb. Jeg har ingen ord at takke dig med.
Marta Santín. Journalist med speciale i religiøs information.
