Han blev ordineret til præst i 2011, og før han kom til Spanien, var han sognepræst, leder af bispedømmets kommission for pastoral omsorg for børn, kapellan i Legion of Mary... I juli 2022 kom han efter anmodning fra sin biskop til Pamplona at uddybe deres studier i moralsk teologi ved University of Navarra.
Den 17. februar 2023 ændrede hans liv sig for altid. Han blev indlagt på San Miguel-klinikken i Pamplona på grund af akutte smerter. Lægerne opdagede et alvorligt leverproblem, og han blev henvist til Clínica Universidad de Navarra (CUN). Ifølge lægerne var hans lever ikke funktionsdygtig på grund af hepatitis B-virus.
El domingo 26 de febrero fue uno de los días en que su sufrimiento fue terrible. Un amigo suyo, el padre Fred, bautizó ese día como «el domingo negro del padre Renel». «Hubo días en que me quedaba inconsciente, no tenía control sobre mis palabras y acciones. Sufrí mucho, pero pude superar mi sufrimiento. Sentí que Dios estaba realmente conmigo».
El 27 de febrero, los médicos llegaron a la conclusión de que no había otra alternativa que trasplantarle un nuevo hígado. Si no, con total probabilidad, moriría. Gracias a Dios, encontraron un nuevo hígado y ese mismo día, a las 10 de la noche, le operaron. Para nuestro sacerdote haitiano, fue uno de los varios ejemplos del cuidado providencial que Dios tiene con él.
Al trasplante le siguieron varias complicaciones: un hematoma subcapsular, neumonía, leve rechazo del hígado y diabetes por tratamiento esteroide, entre otras. «Durante los 36 días que pasé en los hospitales sufrí mucho. Pero también, aprendí mucho». Estar en España en el momento de la enfermedad le salvó, le dio la oportunidad de una operación casi imposible en otros países. Actualmente, sigue con tratamientos médicos, pero se encuentra mejor.
Han er overbevist om, at Gud forventer noget af ham som præst. Faktisk er det ikke første gang, han har befundet sig på randen af det død: siendo bebé una insuficiencia que casi le cuesta la vida; y en 2010 sufrió el gran terremoto de Haití que mató a casi 300.000 personas. Como en las anteriores ocasiones, está convencido que esta vez Dios le salvó para una misión. «Creo que quiere que sea un testigo de håb". Han erkender, at han er modnet åndeligt. De daglige besøg af hans ledsagere, de mange bønner og sundhedspersonalet, som behandlede ham med stor kærlighed, hjalp ham til at være stærk.
For denne enorme gave takker han Gud og alle de mennesker, der reddede hans liv: det medicinske personale, CARF Foundation - som dækkede udgifterne til operationen i samarbejde til underviserne og de studerende på fakultetet for kirkelige videnskaber på UNAV, til hans broder-venner i Los Tilos, til hans haitianske brødre og søstre, der studerer på universitetet, til de mange mennesker og Whatsapp-grupper, der bad for hans helbredelse, til dem, der besøgte ham, til hans familie biologisk og åndeligt: "Tak!
At være vidne håb er drivkraften i hans liv og et af kendetegnene for en hellig præst. For alle dem omkring ham og for hans forældre, der i år kan fejre 52 års ægteskab, og for hans otte søskende, der alle er født i Grosse-Roche, et kvarter i Vallières kommune (nordøst for Haiti). A familie Katolsk, meget religiøs og meget sammentømret. En familie fra landet. I en alder af 15 år blev hun opmærksom på og tænkte over blive præst. Det var et øjebliks bøn under en aktivitet arrangeret af koret i hans hjemsogn.
Han har ikke mange chancer for at vende tilbage til sit land, en smuk nation, der er meget attraktiv på grund af sit klima, sin kultur og sin historie, men hvor der er meget lidelse. Katastroferne følger efter hinanden: oversvømmelser, cykloner, dødbringende jordskælv...
"Det haitianske folk er meget modigt, men frem for alt resigneret. De kunne stå oprejst, hvis naturkatastrofer var deres eneste problem. Men det største onde for det haitianske folk i nyere tid er politikernes ondskab, de korrupte oligarkers grusomhed, som kaster landet ud i totalt kaos. De formår at sikre, at der er kronisk politisk ustabilitet, og de skaber væbnede bander, der dræber, plyndrer og destabiliserer. Landet er blevet et helvede, hvor den eneste mulighed for en haitianer i dag er at forlade landet," siger præsten sørgmodigt.
"Åh, Gud, hvordan kan jeg takke dig? For det liv, du giver mig en gang til, fader. Når jeg ser, hvor jeg var, så reddede du mig. Jeg har ingen ord at takke dig med. Åh Gud, giv mig styrke til at fortælle, hvad du gør for mig. Vis mig den bedste måde, far, at bevise over for dig, at jeg ikke er utaknemmelig. Når jeg husker, hvordan jeg mistede håbet, når de fortæller mig, at min lever ikke længere vil kunne fungere, taler du, du siger, at du vil forsvare min sag. Jeg har ikke ord til at takke dig. Når jeg husker den 27. februar på vej til operation, var jeg ked af det. Du trøster mig, giver mig din styrke. Jeg har ingen ord at takke dig med. Når jeg husker, hvordan du vælger mennesker til at hjælpe mig, vil jeg gerne blive alles tjener. Tag mit liv, gør mig til et vidne om håb. Jeg har ingen ord at takke dig med.
Marta Santín. Journalist med speciale i religiøs information.
