"Paulus' erfaring fortæller os om dybden af foreningen mellem de kristne og Kristus selv. Da Jesus steg op til himlen, efterlod han os ikke som forældreløse børn, men med Helligåndens gave er foreningen med ham blevet endnu mere intens".
Vi henviser til den Corpus MysticumPå latin Kristi mystiske legeme eller Kristi legeme, når vi taler om kirken som ét legeme, hvor Kristus selv er dets hoved. Som Kristi legeme er vi ét i ham. Det vil sige, at vi vandrer efter hans forskrifter og er forenet som kristne. I eukaristiens sakramente er selve Kristi, vor Herres Legeme indeholdt, tilbudt og modtaget, hvorved Kirken lever og vokser til stadighed.
Ved transsubstantiation, dvs. ved at brød og vin bliver omdannet til hans legeme og blod, bliver Kristus nærværende i dette sakramente. Det er det eukaristiske offer, mindet om Herrens død og opstandelse, hvor korsets offer er blevet foreviget gennem århundrederne og er centrum for det kristne liv.
Med eukaristien giver vi mening til og er Guds folk og fuldender opbygningen af Kristi legeme og kirken. De enkle gaver af brød og vin, der lægges i Herrens hænder, bliver til Kristi legeme og blod. Præsten påkalder den Helligånden så han kan stige ned over disse gaver og også gøre Kristus nærværende blandt os. Ved hver messe overrækker vi sammen med dette brød og denne vin også noget af os selv til Gud på en symbolsk måde.
At være en del af Kirken "betyder at være forenet med Kristus og fra ham modtage det guddommelige liv, der får os til at leve som kristne, det betyder at være forenet med paven og biskopperne, som er instrumenter for enhed og fællesskab, og det betyder også at lære at overvinde personalismer og splittelser, at forstå hinanden bedre, at harmonisere den mangfoldighed og rigdom, som hver enkelt har; med et ord: at elske Gud og de mennesker, der står os nær, mere". Generalaudiens Pave Frans.
"Og dette legeme har et hoved, Jesus, som leder det, nærer det og opretholder det. Det er en pointe, som jeg gerne vil gøre opmærksom på: Hvis hovedet er adskilt fra resten af kroppen, kan personen ikke overleve. Sådan er det også i kirken: Vi skal forblive stadig dybere forenet med Jesus. Men ikke kun det: ligesom det er vigtigt, at den vitale saft flyder i et legeme, så det lever, skal vi lade Jesus virke i os, hans ord lede os, hans nærvær i Eukaristien give os næring og opmuntring, hans kærlighed give styrke til vores kærlighed til vores næste. Og det altid, altid, altid!
Her kommer jeg til et andet aspekt af kirken som Kristi legeme. Paulus siger, at ligesom medlemmerne af det menneskelige legeme, selv om de er forskellige og talrige, udgør ét legeme, således er Kirken Kristi legeme.Vi blev altså alle døbt af én Ånd til ét legeme.
Konflikter, hvis de ikke håndteres godt, adskiller os fra hinanden, adskiller os fra Gud. Konflikter kan hjælpe os til at vokse, men de kan også splitte os. Vi skal ikke gå ned ad den vej, hvor vi deler os, hvor vi kæmper indbyrdes, nej! Alle forenet, alle forenet med vores forskelligheder, men forenet, altid forenet, for det er Jesu vej!
Enhed er bedre end konflikt, enhed er en nåde, som vi skal bede Herren om at frelse os fra fristelser"Vi er ikke kun et folk af splittelse, men også et folk af stridigheder og selviskhed, et folk af sladder". Pavekatechese 19. juni 2013.
Hjælp os, Herre, til altid at være medlemmer af Kirkens Legeme dybt forenet med Kristus; hjælp os til ikke at lade Kirkens Legeme lide under vores konflikter, vores splittelse og vores egoisme; hjælp os til at være levende medlemmer, der er bundet sammen af én kraft, kærlighedens kraft, som Helligånden hælder ind i vores hjerter.
Pave Frans.
"Lemmerne i Kristi legeme følger Kristus, som er alles hoved". (Efeserne 1:22-23).
Hver gang præsten i den hellige Masse siger konsekrationens ord, finder eukaristiens mirakel sted; det, der engang var brød og vin, er nu, under dette udseende, Kristi legeme og blod.
Tabernaklet er det sted, hvor den allerhelligste eukaristien, Kristi indviede legeme, opbevares.. Der er normalt kun én i hver kirke eller oratorium. Den placeres i nærheden af alteret, på et fremtrædende, beskyttet og passende sted til bøn. Et hjørne, som enhver kristen, der kommer ind i kirken, let kan identificere.
Før det tabernakel, hvori Kristi legeme er bevogtetHerrens tilstedeværelse skal angives og æres ved hjælp af en særlig lampe, som skal bæres konstant.
Vi opbevarer Kristi hellige legeme i kirken på et ubevægeligt sted af solidt, ikke-gennemskueligt materiale, som er aflåst, så faren for vanhelligelse så vidt muligt undgås.
Bibliografi
Pavens katekese den 19. juni 2013.
OpusDei.org.
Den katolske kirkes katekismus.
