DONERER NU

CARF-fonden

22 maj, 22

Den hellige Johannes Paul II og hans familie

Det siges, at Sankt Johannes Paul II tilbragte en stor del af sit liv sammen med et portræt af sine forældre, og at han havde dette portræt tæt på sig på sin dødsdag den 2. april 2005. Denne form for hengivenhed er ganske vist ikke almindelig, da et sådant fotografi ville gøre nogle mennesker nostalgiske og triste. KarolWojtila derimod holdt sine forældre til stede, indtil han rejste til himlen den 2. april 2005.

Derfor overrasker den detalje, der blev offentliggjort under pavens første besøg i Saragossa, mig ikke. Han tilbragte natten mellem den 6. og 7. november 1982 i ærkebiskoppens palads, og der var nogle, der var så venlige at placere hans forældres portræt på hans natbord. Hvem det end var, så tror jeg, at Herren vil betale ham i stor stil tilbage. Det minder mig om Jesus' ord om, at den, der giver et glas vand til et barn, vil ikke gå ubelønnet hen. Det var en detalje af ømhed, og frem for alt af udsøgt velgørenhed, som fortsat udfordrer mig.

Pavens mor

Se llamaba Emilia Kaczorowska. Su imagen presenta cierto parecido con su hijo, con un rostro cuadrado y macizo, ojos grandes y nariz sobresaliente. Hija de unos pobres artesanos, su vida ha sido dolorosa, pues pronto quedó huérfana de madre. Era una mujer de fe robusta y piedad ardiente, con una especial inclinación a las devociones marianas. Nunca gozó de buena salud, pero el nacimiento de su hijo Carol le infundió la fuerza y la alegría de ver crecer a un niño sano y robusto, en contraste con una hija que seis años antes había fallecido al nacer. Emilia había encontrado en un joven militar llamado Karol, que llegaría a capitán, el compañero ideal. Le atrajeron no solo su buena educación y cortesía sino también su profunda medlidenhed. Kaptajn Wojtyla var udstationeret i garnisonen i den lille by Wadowice, hvor han havde en beskeden løn og levede et lidt kedeligt liv. Han tilbragte mange timer væk hjemmefra, men han kom hjem i tide til at dele et fredeligt kristent familieliv, hvor de bøn og meditation, men også læsning om Polens historie og litteratur, det hjemland, der genvandt sin uafhængighed i 1918. Som en af pavens biografer udtrykte det, var dette hjem et lille Nazareth.

pave john paul ii familie 1

Pave Johannes Paul II med sine forældre.

Deres tab i barndommen

A los nueve años el joven Karol, al que familiarmente llaman Lolek, asistirá a la muerte de su madre. Tiene cuarenta y cinco años, y ha sido víctima de una nefritis. El padre que en aquel 1929 ha cumplido los cincuenta, se ve obligado a retirarse del ejército para cuidar de su hijo pequeño. Hay también un hijo mayor de veintitrés años, Edmund, que un tiempo atrás había marchado a la cercana Cracovia para estudiar medicina. Este hijo, destinado en diversos hospitales, hará frecuentes visitas al hogar familiar para encontrar a su padre y a su hermano. Sin embargo, en 1932, con tan solo veintiséis años, Edmund muere de escarlatina. Se ha contagiado de una enferma a la que se había empeñado en helbrede.

Sådan var hans generøse og energiske karakter, som var lidenskabeligt hengiven til sit kald som læge.

På vej mod dit kald

Los dos Karol, padre e hijo, permanecen en el hogar de Wadowice. El padre prepara la comida se hace cargo de la limpieza y supervisa las tareas escolares del niño. Además, en aquella casa se rezan muchos rosarios, un modo de acercarse a la Madre celestial en ausencia de la madre terrena. El hijo asiste primero a una escuela municipal, y luego al liceo de la ciudad. Es un estudiante destacado en muchas materias, especialmente en religión, y también será un esforzado portero de fútbol, que se gana la simpatía de sus compañeros, entre los que hay muchos judíos. Antes de la Segunda Guerra Mundial, aproximadamente un tercio de la población de la ciudad era judía. Al joven Karol le impresionará el sumo cuidado que los judíos ponen en sus ritos religiosos, lo que a veces contrasta con unas iglesias cristianas vacías y con una piedad rutinaria. Muchos años después, al visitar la sinagoga de Roma, siendo ya papa, afirmará que “los judíos son nuestros hermanos mayores en la fe”.

Antonio R. Rubio Plo
Uddannet i historie og jura. Forfatter og international analytiker.
@blogculturayfe / @arubioplo. Indsendt i "Kirke og ny evangelisering",

EN VOKATION 
DER VIL SÆTTE SINE SPOR

Hjælp til at så
Præsternes verden
DONERER NU