Aunque los seres humanos vivimos el sentimiento de dolor como una de las experiencias más comunes de la vida, siempre estamos desprevenidos ante él y continuamente nos exige aprender y adaptarnos a nuevas circunstancias. El duelo no se refiere solamente a la muerte. Es duelo es una emoción o varias emociones que experimenta el ser humano cuando vive una pérdida de cualquier tipo.
No hay “expertos” en el dolor de una pérdida; siempre tiene una dimensión de originalidad: en la forma cómo se manifiesta, en sus causas, y en las diversas reacciones que desencadena. Son muchas las veces que nos encontramos sufriendo profundamente por motivos y razones que nunca esperamos.
Den Hellige Fader Johannes Paul IIDen menneskelige lidelse vækker medfølelse, den vækker også respekt, og på sin egen måde skræmmer den også. Ja, i den ligger der et særligt mysteriums storhed [...] mennesket er i sin lidelse et uhåndgribeligt mysterium".
Denne menneskelige erfaring får os til at søge hjælp hos andre og tilbyde vores støtte til gengæld. Oplevelsen af at overvinde sorglærer os at være mere opmærksomme på andre, der lider. Oplevelsen af smerte gør forskellen mellem et modent menneske, der er i stand til at klare forhindringer og vanskelige situationer, og et menneske, der lader sig rive med og opsluge af sine egne
La Fe es el mejor refugio para quienes tienen que pasar por el proceso de superar el duelo de una pérdida de cualquier tipo y particularidad. La Fe nos da la fortaleza, sosiego y la serenidad necesaria para aligerar el dolor del duelo.
"La resurrección de Jesús no da sólo la certeza de la vida más allá de la muerte, sino que ilumina también el misterio mismo de la muerte de cada uno de nosotros. Si vivimos unidos a Jesús, fieles a Él, seremos capaces de afrontar con esperanza y serenidad incluso el paso de la muerte." (Pave Frans, generalaudiens 27. november 2013).
vil komme ubønhørligt. Derfor er det en hul forfængelighed at fokusere sin eksistens på dette liv! Se, hvordan så mange lider. Nogle finder det smertefuldt at forlade det, fordi det slutter, andre finder det kedeligt, fordi det varer ved... Der er under alle omstændigheder ikke plads til den fejlagtige følelse af at retfærdiggøre vores ophold på jorden som en afslutning.
Vi må forlade denne logik og forankre os i den anden logik: den evige logik. Der er brug for en total forandring: en tømning af sig selv, af de selvcentrerede motiver, som er forældede, for at blive genfødt i Kristus, som er evig. (Surco, 879)
No tengas miedo a la muerte. —Acéptala, desde ahora, generosamente..., cuando Dios quiera..., como Dios quiera..., donde Dios quiera. —No lo dudes: vendrá en el tiempo, en el lugar y del modo que más convenga..., enviada por tu Padre-Dios. —¡Bienvenida sea nuestra hermana la muerte! (Camino, 739).
Overnaturlig vision! Ro! Fred! Se på ting, mennesker og begivenheder... med evighedens øjne!
Så enhver mur, der blokerer din vej - selv om den menneskeligt set er imponerende - så snart du virkelig løfter blikket mod himlen, er den en lille ting!Smedje, 996).
Ved at vælge inkarnationen, Jesus Kristus quiso experimentar todo el sufrimiento humanamente posible para enseñarnos que el amor puede superar cualquier clase de dolor. Se puede superar el duelo mirando la vida de Jesús y siguiendo su huella.
Smerte er et mødepunkt mellem håbets glæde og behovet for bøn. Kristne accepterer smerte i håbet om fremtidig glæde. De er fuldt ud bevidste om deres begrænsninger og stoler på den hjælp, de beder om fra Gud i bøn.
Lidelse er kun en del af rejsen, et sted man passerer; det er aldrig endestationen. Derfor bliver bønnen et vigtigt øjeblik, hvor lidelsen finder sin mening og med Guds nåde bliver til glæde.
Bøn er en grundlæggende støtte i processen med at bearbejde og overvinde et tab. Bønnens rensende effekt opnås, fordi hver gang en person beder, oplever han eller hun Guds barmhjertighed og dele deres bekymringer og problemer.
Men der er øjeblikke på denne rejse, hvor oplevelsen af smerte former et menneskes liv. Det er ikke længere et spørgsmål om at acceptere eller afvise smerte, men om at lære at se lidelse som en del af vores egen eksistens og som en del af Guds plan for hver enkelt af os.
Det er naturligt og uundgåeligt at sørge over tabet af en elsket person. Det er imidlertid ikke let at overvinde den, og nogle gange er der af forskellige årsager nogen, der bliver hængende i denne sorg. Derfor er der mange katolske fonde, der tilbyder støtte og organiserer grupper for at hjælpe folk med at komme tilbage til livet efter en elsket persons død og overvinde deres tab.
For at kunne håndtere sorgens smerte er det nødvendigt at være opmærksom på betydningen af den åndelig ledsagelse i disse vanskelige øjeblikke. Der findes ikke en standardopskrift, idet de særlige forhold i hver enkelt sag gør hver enkelt sag unik og speciel.
De siger, at "smerte kommer fra kroppen og lidelse fra sjælen", men det er nødvendigt at hjælpe dem, der ledsager dem, med at være rolige og "i fred med Gud", da det er på denne måde, at "denne rolighed overføres". Noget, som efterfølgende vil gøre sorgen lettere på en eller anden måde.
Når præsterne taler om mennesker, der er i færd med at overvinde sorgen, understreger de ét ord: håb. Håbet hjælper dem til at genfinde sig selv i åndelig henseende, til at finde deres plads igen, også i den religiøse praksis, som de måske har forladt. De skal kunne se, at Gud ikke har sendt dem den smerte, de oplever, men at han elsker dem.
Derfor opfordrer pave Frans til, at man "ikke holder op med at tale med Vorherre og hans mor, den hellige jomfru. Hun hjælper os altid".
Bibliografi:
Den katolske kirkes katekismus.
OpusDei.org
