Denne fejring er knyttet til relikviet af julekrybben, der opbevares i Basilikaen Santa Maria Maggiore Rom, og dens oprindelse er meget gammel og går sandsynligvis tilbage til pave Sixtus III i det 5. århundrede.
I dag fejres midnatsmessen ikke nødvendigvis ved midnat, men Vatikanet har ændret tidsplanen, og den fejres generelt før midnat juleaften. Under alle omstændigheder forringer tidspunktet for fejringen af midnatsmessen ikke dens værdi, så længe vi fastholder bønnerne og meningen med en kristen jul.
Midnatsmessen er en af de mest elskede traditioner i liturgien. Den finder sted i en atmosfære af glæde og håb. Liturgien fremhæver vigtigheden af Kristi fødsel som Frelseren, der bringer løftet om forløsning og menneskehedens forsoning med Gud med sig.
Under fejringen læser vi Lukasevangeliet 2, 1-14, den passage, der fortæller om Guds Søns fødsel i Betlehem og meddelelsen til hyrderne, som sammen med Matthæus' fortælling inspirerede til fremstillingen af krybbescenerne.
Ved midnatsmessen lægger vi vægt på symbolikken om lys i mørket. Lysene, der tændes under fejringen, repræsenterer Kristi lys, der fordriver syndens og uvidenhedens mørke. Denne symbolik afspejler vores tro på Jesus som verdens lys.
Det er også blevet indført i den messe, som paven fejrer i Vatikanet og andre steder, at man som juleproklamation synger eller læser teksten fra martyrologiet for juledag, kaldet "juledagsbønnen". Sangen om Calenda. Den følger hele historien fra verdens skabelse til det øjeblik, i tidens fylde, hvor Ordet tog bolig iblandt os.
Ud over at fejre Jesu Kristi fødsel er midnatsmessen også en tid med åndelig forberedelse til Frelserens komme. Det er derfor tilrådeligt at deltage i Sakramentalt skriftemål som en del af forberedelsen til at modtage eukaristien under messen.
Endelig er en anden meget vigtig detalje, både i midnatsmessen og i alle julefejringer, betydningen af ordet i dag, som understreger, at vores fejring er en levende og nærværende begivenhed og ikke blot et minde fra fortiden.
Midnatsmessens historie går tilbage til den katolske tradition og har sine rødder i kirkens liturgi. De fleste historikere er enige om, at det var pave Sixtus III, der i det 5. århundrede etablerede skikken med at fejre en midnatsmesse ved midnat på dagen for Jesu fødsel i Betlehem. Fejringen begyndte med en midnatsbøn, mox ut gallus cantaveritHanen galer, da dette var tidspunktet for dagens begyndelse for de gamle romere.
På den anden side kan navnet på denne fest også relateres til figuren hanen, som i den kristne tradition symboliserer årvågenhed og det lys, der varsler den nye dag. Det er forbundet med det faktum, at hanen galer ved daggry og markerer begyndelsen på en ny dag. I forbindelse med midnatsmessen symboliserer dette Jesu komme som verdens lys.
I løbet af middelalderen blev midnatsmessen etableret som en almindelig praksis i kirkens liturgi. Forbindelsen mellem hanen og annonceringen af Jesu fødsel blev styrket, og messen blev traditionelt planlagt i de tidlige morgentimer, hvilket repræsenterede ideen om lyset, der kom ind i mørket.
Med tiden blev midnatsmessen også en populær tradition, og kristne fællesskaber begyndte at deltage i den som en del af julefejringen. Det blev en mulighed for kristne til at komme sammen som et fællesskab for at fejre jul og reflektere over betydningen af Kristi fødsel.
I dag er midnatsmessen en fundamental del af julefejringen for mange af os. Pave Frans fortsætter med at fejre denne messe i Peterskirken, ligesom Sixtus III gjorde det, mens lokale kirker og sogne også opretholder traditionen.
Sådan fejres midnatsmessen i andre lande
Denne fejring i Spanien og rundt om i verden samler hele samfund. Det er en tid, hvor vi mødes for sammen at fejre, hvad den hellige familie repræsenterer for alle kristne. Selv om midnatsmessen varierer fra sted til sted, og lokale traditioner ofte påvirker den måde, den udføres på.
I Spanien er Misa del Gallo også kendt som juleaftensmessen. Messen ledsages af familiefester og aktiviteter i lokalsamfundet. Efter messen er det almindeligt at dele en særlig juleaftensmiddag med familie og venner. Andre spiser også middag før og fejrer messe ved midnat.
Når man i Mexico fejrer Misa del Gallo (midnatsmessen), er kirkerne ofte smukt dekoreret til lejligheden. Efter messen deltager folk i Posada, en procession, der repræsenterer Maria og Josefs søgen efter en kro. Processionen efterfølges af en festlig fejring med musik, dans og mad.
I Italien er midnatsmessen kendt som la Messa di Mezzanotte (Midnatsmesse). Fejringen omfatter traditionel musik og sang. Efter messen samles mange italienske familier til en festlig middag, kendt som la Vigil Supper som ofte omfatter fiskeretter.
I Polen er midnatsmessen kendt som Pasterka. Mange mennesker går til messe i håb om at opleve et øjebliks ro og eftertænksomhed. Efter messen deler de polske familier WigiliaMiddagen juleaften begynder med, at den første stjerne kommer til syne på himlen.
Dette er blot nogle få eksempler, og midnatsmessen kan have variationer og særpræg i forskellige regioner og kulturer. Mangfoldigheden af disse fejringer afspejler rigdommen af juletraditioner rundt om i verden.
Hvis du ikke kan deltage i midnatsmessen, men ikke vil gå glip af den, kan du følge den live på Vatikanets officielle kanal og på Vatikanets nyhedersom sender det direkte fra Peterskirken.
