El Langfredag er en dag med sorg, stilhed, kontemplation og dyb ærbødighed. Det er den dag, hvor kirken mindes lidelseshistorien og Herrens dødBegivenheden ændrede menneskehedens historie for altid.
For kristne er denne dag ikke kun en mindedag, men en levende invitation til at se på det hellige kors med troens øjne, som det gjorde Den hellige Josemaría Escriváog i det opdage storheden i Guds kærlighed og vejen til hellighed. "Når du ser et fattigt trækors, alene, foragteligt og værdiløst ... og uden et krucifiks, så glem ikke, at dette kors er dit kors: Hverdagens kors, det skjulte kors, kedeligt og uden trøst ..., som venter på det krucifiks, det mangler: og det krucifiks må være dig" (Vejen, 178).
La Herrens død Jesu død på korset er ikke en meningsløs tragedie, men den højeste handling i Guds kærlighed til menneskeheden. Jesus giver sit liv frit for hver enkelt af os og bærer vægten af verdens synd på sine skuldre. Hans lidelse er ikke bare en historisk begivenhed, men et mysterium, der aktualiseres i hver eneste af os. Eukaristien og som udfordrer hver enkelt persons hjerte dybt.
Til Den hellige Josemaría EscriváKristi kors er det klareste udtryk for den guddommelige kærlighed, som ikke standser i mødet med lidelse. Han sagde: "Korset er kærlighedens skole".
Overvej den Herrens død bør ikke føre os til mismod, men til håb. I sorgens øjeblik åbner vejen til det evige liv sig for os. Stilheden på Golgata er ikke tom: Den er fuld af mening, af selvhengivelse, af forløsning.
Josemaría insisterede på, at kristne er kaldet til at forene vores små lidelser med Kristi. På den måde bliver vores egen 'død' - forsagelserne, sygdommene, ofrene for kærligheden - også frugtbar. Med Opus Deis grundlæggers ord: "Hver dag må du dø en lille smule, hvis du virkelig vil leve: dø fra egoisme, fra komfort, fra stolthed ... Det er den død, der giver liv".
La Herrens dødSå det er ikke slutningen: Det er begyndelsen på en ny eksistens, forsonet med Gud. Det er den dør, der åbner opstandelsen. Og det er derfor, at LangfredagSelv om den er præget af højtidelighed, rummer den også sejrens lys.
Den hellige Josemaría Escrivá gav et dybtgående perspektiv på korsets betydning. For ham var korset ikke kun et symbol på lidelse, men en manifestation af Guds forløsende kærlighed og et kald til hellighed i det daglige liv. I sin undervisning understregede han, at enhver kristen er kaldet til at omfavne sit eget daglige kors med kærlighed og dedikation og i det se en vej til forening med Kristus.
"Korset er holdt op med at være et symbol på straf og er blevet et tegn på sejr. Korset er Frelserens emblem: in quo est salus, vita et resurrectio nostraDeri ligger vores sundhed, vores liv og vores opstandelse" (Via Crucis, II station). Disse ord fra Den hellige Josemaría opsummerer det kristne håb: smerter er ikke sterile hvis det er forenet med Kristi offer.
El LangfredagDerfor minder den ikke kun om Jesu offer, men inspirerer også kristne til at leve med håb og engagement.
At tage imod daglige kors - store eller små - i tro er en handling af kærlighed og tillid til Gud og en konkret måde at efterligne Kristus på.
La Herrens død var ikke slutningen, men begyndelsen på et nyt liv for alle. Sådan forstod han det Den hellige JosemaríaHan lærte os at se Kristus også i lidelsen og at forvandle dagligdagen - selv modgang - til et helligt offer.
"Den kristne lære om lidelse er ikke et program med letkøbte trøster. Det er først og fremmest en lære om accept af den lidelse, som faktisk er uadskillelig fra ethvert menneskeliv. Jeg kan ikke skjule for jer - med glæde, for jeg har altid prædiket og forsøgt at efterleve, at hvor der er kors, er der Kristus, kærlighed - at smerte ofte har vist sig i mit liv; og mere end én gang har jeg haft lyst til at græde. Andre gange har jeg følt min afsky for uretfærdighed og ondskab vokse. Og jeg har smagt ubehaget ved at se, at jeg ikke kunne gøre noget, at jeg - på trods af mine ønsker og min indsats - ikke var i stand til at forbedre de uretfærdige situationer.
Når jeg taler til jer om lidelse, taler jeg ikke bare om teorier. Jeg samler heller ikke blot op på andres erfaringer og bekræfter dig i, at hvis du - i lyset af lidelsens virkelighed - nogensinde føler, at din sjæl vakler, er løsningen at se hen til Kristus. Scenen på Golgata forkynder for alle, at lidelser skal helliggøres, hvis vi lever forenet med korset.
Fordi vores trængsler, som vi lever som kristne, bliver en oprejsning, en forsoning, en deltagelse i Jesu skæbne og liv, som frivilligt oplevede hele spektret af smerte, alle slags pinsler, af kærlighed til menneskeheden. Han blev født, levede og døde i fattigdom; han blev angrebet, fornærmet, bagvasket og uretfærdigt fordømt; han oplevede at blive forrådt og forladt af sine disciple; han oplevede ensomhed og bitterheden ved at blive straffet og dø. Selv nu fortsætter Kristus med at lide i sine lemmer, i hele den menneskehed, der befolker jorden, og som han er hovedet, den førstefødte og forløseren for.
Smerte er en del af Guds plan. Det er virkeligheden, selv om det er svært for os at forstå. Som menneske var det også svært for Jesus Kristus at bære det: Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig, men ske ikke min vilje, men din.36. I denne spænding mellem tortur og accept af Faderens vilje går Jesus med sindsro i døden og tilgiver dem, der korsfæster ham.
Det er netop denne overnaturlige accept af lidelse, som samtidig er den største sejr. Jesus har overvundet døden ved at dø på korset; Gud bringer liv ud af døden. Holdningen hos et Guds barn er ikke den samme som hos en, der resignerer over for sin tragiske ulykke, det er tilfredsheden hos en, der allerede forventer sejr. I Kristi sejrrige kærligheds navn må vi kristne begive os ud på alle jordens veje for at så fred og glæde med vores ord og gerninger. Vi må kæmpe - kampen for fred - mod ondskab, mod uretfærdighed, mod synd, for at proklamere, at den nuværende menneskelige tilstand ikke er den endelige; at Guds kærlighed, manifesteret i Kristi hjerte, vil opnå menneskehedens herlige åndelige triumf". (Det er Kristus, der går forbi, 168).
