At bede for præster er en mission af kærlighed og ansvar. Pave Frans minder os om, at en præst ikke står alene; han har brug for støtte og bønner fra os alle. I sin Formaning Evangelii Gaudium (The Joy of the Gospel) og i mange prædikener understreger paven, at præstegerningen er dybt forbundet med alle kristne.
Præstekaldet indebærer store ofre og udfordringer, og præster står over for vanskeligheder, der kan svække deres mission, hvis de ikke får den nødvendige støtte. Derfor er vores bønner en handling af kærlighed og engagement, en måde at drage omsorg for dem, der til gengæld drager omsorg for os og bringer os tættere på Gud.
Josemaría Escrivá lærte, at præsten, selv om han er et menneske blandt mennesker, er Kristus selv! Gennem vores bøn kan vi være hans skjold og styrke. Præster er åndelige vejledere og levende eksempler på kærlighed og hengivenhed over for Kristus, men de har også brug for vores bønner for at forblive standhaftige i deres kald. At bede for dem er en handling af empati og dyb støtte, en gestus af kærlighed, der ledsager og styrker dem i deres daglige tjenestemission. Og bønnerne går frem og tilbage, da alle præster dagligt beder ved Tidehvervets liturgi for alle mennesker på hele planeten.
At bede for præster er en enkel og dybtgående måde at ledsage dem på i deres mission. Der er mange måder at gøre det på; en nem mulighed, der er tilgængelig for alle, er at inkludere dem i vores daglige intentioner: at dedikere en bøn til dem hver dag som en kærlighedsperle, der beriger Kirken.
Du kan også tilbyde en rosenkrans eller fejring af messe på deres vegne; eller at deltage i en niende specielt dedikeret til hans hellighed og styrke.
I øjeblikke af stilhed og meditation beder de desuden Gud om at give dem styrke og visdom til at møde udfordringer som ensomhed eller misforståelser. Disse bønner støtter dem åndeligt og minder dem om, at de ikke er alene på deres rejse.
De troendes bøn er et punktuelt øjeblik i den hellige messe. Masse hvor vi, forenet i ét hjerte, beder Gud om forskellige ting, blandt andet om ikke at glemme livets hellighed og præsternes mission. I denne bøn beder vi for dem, der har givet sig selv til Kirkens tjeneste.
Denne bøn er uvurderlig, fordi vi anerkender, at præster, ligesom alle andre mennesker, har brug for Guds nåde og styrke til at være trofaste og hjælpsomme. Det er et tegn på taknemmelighed, for når vi beder for dem, anerkender vi også deres opofrelse og dedikation. Denne fælles bøn afspejler alles ønske om at se præster som modeller for Kristus, der ligesom den gode hyrde tager sig af sin flok med ømhed og mod.
Forbøn er en bøn, hvor vi beder Gud om andres ve og vel, i dette tilfælde om præsters.
Bøn bringer en uvurderlig rigdom til kirken gennem præstegerningens gave og det indviede liv i dens mange karismer og institutioner. Vi takker Gud for livet og vidnesbyrdet fra så mange præster og mennesker i det indviede liv.
I den CARF-fonden arbejder vi dedikeret på at støtte den integrerede uddannelse af bispepræster fra alle dele af verden. Denne indsats er muliggjort af velgørere og venners generøsitet og frem for alt af de konstante bønner fra dem, der værdsætter den præstelige mission.
CARF-fondens velgørere udgør en gruppe af engagerede kristne, som ud over økonomisk støtte forener sig i bøn, ikke kun for kommende præsters kald, men også for dem, der allerede udfører deres mission.
Vi beder om, at de alle, nuværende og fremtidige, må få den nødvendige nåde til at udføre deres kald, overvinde udfordringer og med glæde leve deres tjeneste for bispedømmets kirke og for verden.