DONERER NU

CARF-fonden

31. januar, 22

Guds ord søndag

Den 23. januar fejrede vi Guds ords søndag, som pave Frans indførte som den tredje søndag i den ordinære tid. Et pastoralt initiativ, der skal fremme de troendes dannelse, så de bliver i stand til at hente "uvurderlige frugter af visdom, håb og liv" fra Den Hellige Skrift (Brev Aperuit illis, 30-IX-2019).

I sin prædiken i PeterskirkenPaven mindede om Guds ords initiativ til at skabe verden og om hans kærlighed til at have udvalgt os i Kristus, hans evige ord. Hvis Gud i Det Gamle Testamente talte til os gennem profeterne, er dette ord i tidens fylde blevet opfyldt: det er ikke længere et løfte, men er blevet til virkelighed (jf. Lk 4,21). Nu "har han ved Helligåndens kraft boet iblandt os og vil gøre os til sin bolig, opfylde vores forventninger og hele vores sår".

Ligesom de jøder, der betragtede ham i synagogen i Nazaret og holdt deres øjne fast på ham (jf. Lk 4,20), bør vi også kunne forstå den radikale nyhed i dette ord, som Kristus er. I den, foreslår Frans, kan vi betragte to aspekter, der er forbundet: "Ordet åbenbarer Gud, og Ordet fører os til mennesket. Hun er i centrum, hun åbenbarer Gud og fører os til mennesket".

Guds åbenbarende ord

Først, Ordet åbenbarer Gud. "Den viser os Guds ansigt som den, der tager sig af vores fattigdom og bekymrer sig om vores skæbne".. Ikke som en tyran, der er lukket inde i himlen, eller som en kold, ligegyldig og uforstyrret observatør, en neutral og ligegyldig gud. Han er "Gud med os", Ordet, der er blevet kød og blod, som tager parti for os og er involveret og engageret i vores smerte, menneskets "kærlige ånd".

Som en kvalificeret talsmand for dette ord i kirken henvender Frans sig personligt til sine tilhørere, til hver enkelt af os:

"Han er en nær, barmhjertig og øm GudHan ønsker at lette dig fra de byrder, der knuser dig, han ønsker at varme dine kolde vintre, han ønsker at oplyse dine mørke dage, han ønsker at støtte dine usikre skridt. Og det gør han med sit ord, som han taler til jer for at vende tilbage til at antænde håb midt i asken fra din frygt, at få dig til at finde glæden igen. i dine sorgers labyrinter, for at fylde din ensomheds bitterhed med håb. Han får dig til at gå, ikke i en labyrint, men langs vejen, for at møde ham hver dag".

Og det er derfor, at Frans spørger os, om vi bærer dette sande "billede" af Gud i vores hjerter og sender det videre i kirken, indhyllet i troens tillid, barmhjertighed og glæde. Eller hvis vi tværtimod ser og viser ham på en streng måde, indhyllet i frygt, som et falsk idol, der hverken hjælper os eller andre.

Guds ord søndag - Pave Frans - CARF Eksperter

"Guds ord er ikke et dødt bogstav, men ånd og liv."

Ordet fører os til andre

For det andet, ordet fører os til mennesket. Når vi forstår, at Gud er medfølende og barmhjertig, overvinder vi fristelsen til en kold, ydre religiøsitet, som ikke berører og forandrer livet. "Ordet opfordrer os til at gå ud af os selv for at gå vores brødre og søstre i møde med den eneste ydmyge styrke, som Guds befriende kærlighed er".

Det var det, Jesus gjorde og sagde i synagogen i Nazaret, da han afslørede, at "han er sendt for at møde de fattige - som er os alle - og sætte dem fri". Han kom ikke for at udlevere et sæt regler, men for at befri os fra de lænker, der fanger vores sjæle.. "På denne måde viser han os, hvad der er den tilbedelse, der behager Gud mest: at tage sig af vores næste".

Derfor er Guds ord i modsætning til stivhed: "Stivhed forandrer os ikke, den skjuler os kun, Guds ord forandrer os". Trænger ind i sjælen som et sværd (jf. Hebr 4,12): på den ene side trøster den os og viser os Guds ansigt, på den anden side provokerer og ryster den os, viser os vores modsigelser og sætter os i krise. "Det giver os ikke fred, hvis prisen for denne fred betales af en verden, der er splittet af uretfærdighed og sult, og de, der lider under konsekvenserne, er altid de svageste (...) Ordet sætter vores retfærdiggørelser i krise, som altid gør det, der ikke fungerer, afhængigt af den anden eller af andre".

Paven taler ikke om teorier: "Hvor meget smerte føler vi ikke, når vi ser vores brødre og søstre dø på havet, fordi de ikke får lov til at gå i land".

Han fortsætter med at stikke sværdet i sjælen: "Guds ord inviterer os til at komme ud i det åbne, ikke til at gemme os bag problemernes kompleksitet, bag 'der er ikke noget at gøre' eller 'hvad kan jeg gøre' eller 'det er deres problem eller hans'. Den opfordrer os til at handle, til at forene tilbedelsen af Gud og omsorgen for mennesket".

Ud over den stivhed, som for Frans er typisk for den moderne pelagianisme, er enhver "engleagtig" eller uinkarneret "spiritualitet", som er typisk for de neo-gnostiske bevægelser, også i modstrid med Guds ord. Paven beskriver det på en grafisk måde: "En spiritualitet, der sætter os i kredsløb uden at tage sig af vores brødre og søstre".

På den anden side: "Ordet, der blev kød (jf. Joh 1,14), ønsker at blive inkarneret i os. Den fjerner os ikke fra livet, men fører os ind i livet, i hverdagssituationer, til at lytte til vores brødres og søstres lidelser, til de fattiges skrig, til den vold og de uretfærdigheder, der sårer samfundet og planeten, så vi ikke bliver ligegyldige kristne, men arbejdende kristne, kreative kristne, profetiske kristne".

Guds ord er ikke et dødt bogstav, men ånd og liv. Med et citat af Madeleine Delbrêl (en fransk mystiker, der arbejdede i arbejdermiljøer i Paris, døde i 1964 og er i øjeblikket under saligkåring) siger Frans, at "betingelserne for at lytte til Guds ord er dem, vi har i "i dag": omstændighederne i vores daglige liv og vores næstes behov" (La alegría de creer, Santander 1997, 242-243).

Alt dette forpligter os, påpeger paven, til først og fremmest at sætte Guds ord i centrum for pastoratet, at lytte til det og derfra lytte til og tage hensyn til andres behov.

Ramiro Pellitero Iglesias
Professor i pastoral teologi
Det teologiske fakultet
Universitetet i Navarra

 

Udgivet i "Kirke og ny-evangelisering".

EN VOKATION 
DER VIL SÆTTE SINE SPOR

Hjælp til at så
Præsternes verden
DONERER NU