I dette interview for CARF fortæller hun om sit kald, sit religiøse liv og sit vigtige arbejde med at guide pilgrimme og turister gennem Peterskirken og Vatikanmuseerne. Dette job er en fantastisk mulighed for at formidle troen og gøre evangelierne kendt, især som en kommunikator, der er uddannet på kommunikationsfakultetetet på Hellig Kors Universitetet i Rom.
Fra en meget ung alder har jeg altid elsket Herren og haft en dyb interesse for den katolske kirkes liv og lære. Jeg deltog i stiftets pilgrimsrejser til Lourdes for unge og var et aktivt medlem af sognets ungdomsgruppe.
Men du tænkte ikke straks på det religiøse liv?
Ja, ja, jeg har tænkt over det, jeg har altid været tiltrukket af kirkens evangeliseringsarbejde, men så har jeg droppet det...
Hvordan det?
Ja, fordi jeg ikke ville til Afrika!
Det er meget mærkeligt, for når mange mennesker ser behovet for evangelisering, tænker de altid på missioner. Den hellige Filip Neri ville f.eks. gerne rejse til Indien, men en munk fortalte ham, at hans Indien skulle være Rom ...
Netop! Og jeg fulgte ikke umiddelbart Herrens kald og studerede økonomi på universitetet i Manchester, hvilket i nogen grad skyldtes disse fordomme. Derefter arbejdede jeg først i banksektoren og derefter som konsulent for en IT-serviceudbyder. Tanken om, at Gud kaldte mig, var altid til stede.
Bag mig havde jeg en søster, som altid spurgte mig, om jeg ville være nonne. Min første, kontinuerlige reaktion var: "Det kan ikke passe!
Og i mellemtiden fortsatte hans karriere...
Ja, indtil en af mine venner i 1988 fortalte mig historien om den Åbenbaringens jomfru, som optrådte i Rom i 1947 en protestant, Bruno Cornacchiola, og kaldte ham tilbage til den sande kilde til evangeliet. Jeg blev dybt bevæget af denne historie, og derfor deltog jeg i og ledede derefter den første bønnegruppe i England, som var dedikeret til Vor Frue af Åbenbaring..
I gruppen bad vi Rosenkransen sammen, og ved hvert møde uddybede vi vores tro gennem Kirkens lære i katekismen og den hellige skrift.
Samtidig fortsatte min karriere og blomstrede endda: i det øjeblik jeg svarede på Herrens kald, blev jeg udnævnt til driftschef i bestyrelsen for en virksomhed i vækst.
Og det gjorde det vanskeligere at vælge. Hvad opmuntrede dig til at træffe dit valg om at vælge et kald??
Som tiden gik, lagde jeg mærke til, at selv om jeg nød mit arbejde, følte jeg mig mere tilfreds, når jeg underviste i troen, og jeg følte mig mere tilfreds. Jeg havde en oplevelse, der lignede den, som disciplene på vejen til Emmaus havde haft, da de sagde: "Brændte vores hjerter ikke i os, da han talte til os på vejen? Endelig tog jeg i 2005 under en ferie i Rom til grotten "Tre Fontane" (Tre Fontaner), hvor Vor Frue af Åbenbaringen viste sig.
Da jeg var der, spurgte jeg Herren, hvad han ønskede, at jeg skulle gøre med mit liv. I det øjeblik så jeg to søstre fra Missionærerne af den Guddommelige Åbenbaring, og jeg vidste, at jeg var bestemt til at blive som dem.
Ligesom den hellige Filip Neri: munken, der følte, at Gud kaldte ham til at blive i Rom for at evangelisere byen, og han var en munk fra dette kloster!
Ja, det var en meget stærk ting, men i begyndelsen gav jeg slip på den lidt "skøre" tanke... Men så begyndte det guddommelige forsyn at vise mig vejen. Moder Rebecca besøgte England for at tale til gruppen, og jeg stillede hende endelig det spørgsmål, som jeg længe havde begravet... "Hvordan ved du, om Herren virkelig kalder dig?". Hun svarede med ord, der gav genlyd i mit hjerte: "Kærlighed til Ham overgår alle andre kærligheder".
Det svar, du har ventet på!
Så meget, at jeg efter en periode af skelnen og en intens tid med bøn og refleksion med hyppig tilbedelse af Eukaristien var helt overbevist om Herrens kald, så jeg forlod England og kom til Rom, hvor jeg blev medlem af Missionærerne af den guddommelige åbenbaring.
"Pave Leo I spurgte engang: 'Hvorfor skal sindet stræbe, når synet instruerer?' Vatikanets store kunstneriske mesterværker fortæller vidunderlige troshistorier, som alle kan forstå."
Søster Emanuela Edwards, britisk, som tilhører Missionærerne af den guddommelige åbenbaring, blev af sin kongregation sendt af to grunde til at studere kommunikation på Det Pavelige Universitet af Hellig Kors: for det første på grund af kvaliteten og undervisningsmetoden på universitetet, og for det andet fordi uddannelse i denne disciplin er afgørende for udviklingen af hendes fællesskab, "fordi vi gennem vores mission i kirken deltager i den nye evangelisering, og vi bruger alle moderne midler til social kommunikation i vores arbejde", forklarer hun.
Jeg forestiller mig, at denne evangelisering overbeviste ham om at studere kommunikation på University of the Holy Cross...
Min overordnede besluttede, at jeg skulle studere Kommunikation på Det Pavelige Universitet af Hellig Kors af to grunde: for det første på grund af universitetets kvalitet og undervisningsmetode, og for det andet fordi han mente, at uddannelse i denne disciplin var afgørende for udviklingen af vores fællesskab, fordi vi gennem vores mission i kirken deltager i den nye evangelisering, og vi bruger alle moderne sociale kommunikationsmidler i vores arbejde.
Det er netop fakultetets mål at...
Selvfølgelig! Og jeg fandt ud af, at den tid, jeg studerede på University of the Holy Cross, gjorde det muligt for mig at erhverve de faglige færdigheder, jeg havde brug for til at opfylde min mission i kirken. Kurset giver mulighed for at udvikle praktiske færdigheder og giver den teoretiske viden til at udvikle ens færdigheder som kommunikator i kirken.
Hovedvægten på kirkelig kommunikation har været uvurderlig i udviklingen af løsninger, der specifikt vedrører vores mission i kirken. Professorerne er meget velforberedte inden for deres område og tilbyder altid interessante og interaktive præsentationer om deres emne.
Du og din menighed har en helt særlig opgave: at formidle den kristne tro til nutidens generationer ved hjælp af den katolske kirkes kulturarv. Hvor vigtig er skønhed, kunst og kommunikation for at fremme evangeliseringen?
En af vor tids største udfordringer er at formidle troen til unge mennesker.. Den kristne tro, som vi har, og rødderne i vores kristne arv skal gøres interessant og udfordrende og formidles til alle. Det skal gøres på en sådan måde, at det kan styrke troen hos dem, der tror, og samtidig nå ud i periferien for at fortælle om Guds kærlighed til alle, selv til dem, der normalt ikke ville være interesserede!
Og Rom er også et missionsområde, endnu bedre end Afrika.
Det er der ingen tvivl om! Berømte kunstneriske mesterværker eller kirker, der huser helgeners og martyrers historier, giver folk mulighed for at opleve troen. I vores tid kan folk foretage et kulturelt besøg og gennem kunstens skønhed eller troens vidnesbyrd høre evangeliets budskab for første gang.
Derfor skal kirken bruge sin kulturarv til at tale om Gud, for ved at besøge disse steder og forklare deres historie har vi mulighed for at fortælle om den kristne tro på en fængslende måde.
Pave Leo I spurgte engang: "Hvorfor skal sindet stræbe, når øjet instruerer". Og selvfølgelig fortæller de store kunstneriske mesterværker på en enkel, kraftfuld og smuk måde de vidunderlige troshistorier, som alle kan forstå, på en enkel, kraftfuld og smuk måde. Mit Afrika er Rom!
En arv, som vi ofte ikke tænker på...
Desværre... Og hvis vi tænker over det, betyder Herrens befaling om at "døbe alle folkeslag" (jf. Mt 28,19), at formidling og videreformidling af troen er selve Kirkens mission. I min tid på University of the Holy Cross lærte jeg også, at formidling af evangeliets budskab er det mest spændende, fascinerende og vigtige budskab, som enhver kommunikatør kan få til at formidle.
Derfor må vi som kirkens formidlere være kreative og bruge vores kristne arv og kunstneriske skønhed til at sprede det største budskab nogensinde på en attraktiv og interessant måde til denne generation, der er mættet af den moderne verdens støj.
At lære at sætte pris på det, man har modtaget, og give det videre til andre: en stor udfordring!
Ja, meget stort... Men takket være Gud og den uddannelse, jeg har fået på Det Hellige Kors' kommunikationsfakultet, har jeg lettere ved at bevæge mig mellem mit arbejde som officiel guide for "Kunst og tro"-turene i Vatikanmuseerne og Peterskirken og internt i min kongregation. Uddannelsesprogrammet fra Hellig Kors har været meget relevant og nyttigt.
"Herren har brug for autentiske vidner til evangeliets budskab, som er modige nok til at tale sandhedens skønhed til en relativistisk verden".
På billedet poserer søster Emanuela Edwards sammen med professorer og studerende fra fakultetet for social og institutionel kommunikation ved Det Pavelige Universitet af Hellig Kors i Rom. "Takket være Gud og den uddannelse, jeg har modtaget på Det Hellige Kors' kommunikationsfakultet, har jeg lettere ved at finde vej mellem mit arbejde som officiel guide for "Kunst og tro"-turene på Vatikanmuseerne og Peterskirken. Derudover er jeg ansvarlig for kommunikationsopgaverne i min kongregation. Uddannelsesprogrammet fra Hellig Kors har været meget relevant og nyttigt", siger hun.
Hvad mener du som kvindelig religiøs, hvad er det vigtigste for evangeliseringen af unge mennesker, især i den vestlige og sekulariserede verden?
Det vigtigste aspekt af evangeliseringen er at holde fast og entusiastisk fast ved den tro, som vi ønsker at formidle. Med hensyn til kommunikation er det kun delvis et spørgsmål om de teknikker, vi bruger. I dag har vores unge brug for et vidnesbyrd fra dem, der elsker Jesus Kristus og tror på den tro, de bekender sig til. Herren har brug for autentiske vidner til evangeliets budskab, som er modige nok til at tale sandhedens skønhed til en relativistisk verden.
Der tales meget om en særlig rolle for kvinder i kirken. Hvad tror du, det kan være?
Kvinder i kommunikationsbranchen kan nærme sig dette arbejde med en mors øjne. En kvindes naturlige intuition for at nå ud, træne og vejlede andre er særlig nyttig inden for social kommunikation, hvor man skal give et kærligt strejf til de budskaber, man skaber.
Jeg kan virkelig godt lide denne definition af "naturlig intuition", noget, der i disse relativistiske tider, som du sagde, ikke værdsættes særlig højt... Men som mand har jeg altid tænkt på kvinders intelligens som noget mere "raffineret", eller som noget, der er i stand til at "lytte" mere, til at have en bedre intuition...
Netop! Og mere til: som kvinder og kommunikatører må vi søge måder at nå ud til alle og være i stand til at "lytte" til tidens tegn for at hjælpe andre.
Den 26. februar markerede 25-årsdagen for den Fakultetet for social og institutionel kommunikationder blev grundlagt i 1996 ved Det Pavelige Universitet af Det Hellige Kors, og som i løbet af 25 år allerede har uddannet snesevis af kommunikationseksperter, som i dag yder deres bidrag i forskellige kirkelige og ikke-kerklige sektorer, især takket være hjælp fra mange velgørere, især CARF Foundation - Centro Academico Romano Foundation.
Fra CARF fortsætter vi med vores rapport om historier fra studerende og alumner fra fakultetet for social og institutionel kommunikation. der studerer på dette center for at imødekomme kirkens behov for at formidle troen i hele verden med de instrumenter, den har til rådighed, og for at uddanne fagfolk, der kan arbejde inden for kommunikation i kirkelige institutioner..
Hvert andet år skal f.eks. det faglige seminar om kirkens institutionelle kommunikation og institutioner, der fremmer værdier knyttet til troen, og som henvender sig til ledere af kommunikationskontorer i bispedømmer og bispekonferencer, pastorale agenter og journalister, der beskæftiger sig med religiøs information. Seminaret, der har været afholdt siden 1997, har allerede budt velkommen til hundredvis af fagfolk fra hele verden.
Fakultetet arrangerer også specialiserede kurser i religiøs information og kurset "Kirken tæt på".Magasinet henvender sig til journalister fra hele verden, der rapporterer om den katolske kirke. Desuden afholdes der ugentlige møder med journalister og fagfolk inden for kommunikationsområdet for at lære mere om aktuelle emner og faglige erfaringer.
Det er også meget vigtigt, at International kongres for det permanente seminar om poetik og kristendomhenvender sig til akademikere og kunstnere fra forskellige områder. Målet er at finde en lyskilde i kunstlivet og samtidig et rum, hvor det er relevant at gennemføre selve disciplinen.
Gerardo Ferrara
Uddannet cand.mag. i historie og statskundskab med speciale i Mellemøsten.
Ansvarlig for de studerende
Det Hellige Kors' Universitet i Rom
