Una vez al año, la Iglesia Católica detiene su calendario litúrgico ordinario para poner en el centro de la atención algo extraordinario: la presencia real de Jesucristo en la Eucaristía. Eso es Corpus Christi –el Cuerpo de Cristo–, una solemnidad que no solo se contempla, sino que transforma la vida de quien se une a Él y le adora.
Se nos invita a manifestar nuestra fe y devoción a este sacramento, que es un sacramento de piedad, signo de unidad, vinculo de caridad, banquete pascual en el cual se come a Cristo, el alma se llena de gracia y se nos da una prenda de la gloria venidera.
El Corpus Christi conmemora el misterio más profundo y central de la fe católica: que Jesús está verdaderamente presente –con su Cuerpo, Sangre, Alma y Divinidad– en la Sagrada Eucaristía. No es un símbolo, no es una metáfora, no es un recuerdo piadoso. Es Él mismo, vivo y entregado por amor.
Esta fiesta fue instituida en el siglo XIII, gracias al impulso de santa Juliana de Cornillon y al milagro eucarístico de Bolsena, que conmovió al papa Urbano IV. Y, desde entonces, cada segundo jueves después de Pentecostés, los católicos de todo el mundo dan testimonio público de su fe con Misas solemnes, procesiones y adoraciones.
Fordi en la Eucaristía Dios se nos da completamente. No hay nada más íntimo, más transformador ni más real que comulgar con Cristo. Corpus Christi nos recuerda que:
Corpus Christi no es solo una fecha hermosa en el calendario. Es una llamada a vivir eucarísticamente. A dejar que Jesús, que se parte por nosotros, nos enseñe a partirnos por los demás. A ser pan partido para el mundo, especialmente para quienes no conocen a Cristo o sufren en silencio.
Celebrar la fiesta del Corpus Christi es adorar a Jesús con todo el corazón, agradecerle por quedarse con nosotros en cada sagrario del mundo, y dejarnos transformar por su presencia. Porque quien comulga con fe, ya no vive para sí, sino para Aquel que se entrega cada día en el altar. «El que come mi carne y bebe mi sangre tiene vida eterna (Jn 6, 51-58). Yo soy el pan vivo que ha bajado del cielo. Si alguno come este pan vivirá eternamente; y el pan que yo daré es mi carne para la vida del mundo.
Jøderne begyndte at skændes indbyrdes: -Hvordan kan dette menneske give os sit kød at spise?
Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I intet liv i jer. Den, som spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg bliver i ham. Ligesom Faderen, der har sendt mig, lever, og jeg lever for Faderens skyld, således skal den, der spiser mig, leve for min skyld; dette er det brød, der er kommet ned fra himlen, og ikke som fædrene spiste og døde; den, der spiser dette brød, skal leve evigt.
På Corpus Christi-festen fejrer vi Kristi åbenbaring af eukaristiens mysterium. Hans ord er så stærkt realistiske, at de udelukker enhver billedlig fortolkning. Hørerne forstår den egentlige og direkte betydning af Jesu ord (v. 52), men de tror ikke på, at en sådan påstand kan være sand.
Hvis det var blevet forstået i overført eller symbolsk forstand, ville det ikke have vakt så stor overraskelse hos dem, og diskussionen ville heller ikke have fundet sted. Heraf udspringer også kirkens tro på, at Kristus bliver til stede i dette sakramente ved at omdanne brød og vin til hans legeme og blod..
"Koncilet i Trient opsummerer den katolske tro, når det siger: "Fordi Kristus, vores Forløser, sagde, at det, han tilbød i form af brød, virkelig var hans krop, er denne overbevisning altid blevet opretholdt i kirken, hvilket det hellige råd erklærer på ny: Ved indvielsen af brød og vin sker der en forvandling af hele brødets substans til substansen af Kristi, vor Herres, legeme, og af hele vinens substans til substansen af hans blod; den katolske kirke har med rette og passende kaldt denne forvandling for transsubstantiation" (DS 1642)".
En este discurso Jesús compara tres veces (cfr vv. 31-32.49.58) el verdadero Pan de Vida, su propio Cuerpo, con el maná, con el que Dios había alimentado a los hebreos diariamente durante cuarenta años en el desierto. Así, inviterer os til ofte at mætte vores sjæle med hans legems føde.
"Ud fra sammenligningen af englenes brød med brød og med manna kunne disciplene let udlede, at ligesom kroppen dagligt ernæres med brød, og hebræerne dagligt blev forfrisket med manna i ørkenen, på samme måde kunne disciplene let udlede, at ligesom kroppen dagligt ernæres med brød, og hebræerne dagligt blev forfrisket med manna i ørkenen, på samme måde den kristne sjæl kunne dagligt spise og festes af himlens brød.. A más de que casi todos los Santos Padres de la Iglesia enseñan que el pan de cada día, que se manda pedir en la oración dominical, no tanto se ha de entender del pan material, alimento del cuerpo, cuanto de la recepción diaria del Pan Eucarístico» S. Pío X, Sacra Tridentina Synodus, 20-XII-1905.
På søndagen efter Helligtrekongers søndag, lkirken fejrer Corpus Christi, højtiden for Kristi allerhelligste legeme og blod.. Ese es su título completo, aunque solemos referirnos a ella utilizando su anterior nombre latino, Corpus Christi. Es interesante saber que su título más antiguo fue Festum Eucharistiae.
Autor: don Francisco Varo Pineda, director de Investigación de la Universidad de Navarra y profesor de Sagrada Escritura en la Facultad de Teología.