Timothy Katende er præst i bispedømmet Kiyinda-Mityana i Uganda.
"Da jeg stadig var alterdreng i sognet Our Lady Refuge of Sinners i Maddu (Uganda), luftede min daværende sognepræst en dag tanken om, hvorvidt vi kunne tænke os at komme på præsteseminariet efter min folkeskole i 2005.
Jeg var sammen med andre alterdrenge, som ikke var interesserede i idéen, men det var jeg, selvom jeg ikke sagde det til dem på det tidspunkt.
Jeg tænkte meget over det, og da vi kom hjem, fortalte jeg det til min tante (jeg boede hos min tante og onkel, efter at mine forældre var døde), som var meget glad for det, men først måtte vi vente lidt med at afslutte folkeskolen ordentligt.Jeg havde denne idé i tankerne hele mit sidste år i folkeskolen, og i ferien mindede jeg min tante om den, og vi tog sammen hen for at tale om det med sognepræsten.
Så tog jeg optagelsesprøven på det mindre seminarium, og resultaterne var meget gode. I december 2005 modtog vi optagelsesbrevet til Sacred Heart Seminary Mubende sammen med en liste over de ting, vi skulle købe. Der blev vi desperate, fordi vi ikke kunne skaffe alle de ting, vi skulle bruge for at komme ind på seminariet. Det virkede meget dyrt, og vi var lige ved at give op. Men da vi forklarede det til sognepræsten, tilbød han at hjælpe os, hvor det var muligt.
Om søndagen efter messen talte sognepræsten med sognebørnene om sagen, og så var vi i stand til at få noget. Så vi var i stand til at købe nogle skoleartikler, og jeg kunne komme ind på seminariet. Og da jeg kom ind på seminariet, betalte min tante og onkel og sognepræsten mine skolepenge, mens jeg stadig var på seminariet, og jeg kan huske, at jeg kom tilbage til huset mange gange for at hente pengene.
Jeg kan ikke huske, at jeg betalte hele min skolegang på én gang. Det var altid i rater takket være seminariets rektorer, som forstod min situation, og derfor var jeg i stand til at afslutte mine seks år på det mindre seminarium fra 2006 til 2011.
Derfor takker jeg altid Herren, som har taget sig så godt af mig og min tante og onkel og sognepræsten, som støttede mig med den smule, de havde, for at støtte mig på seminariet. Også til min biskop, rektorerne og formatorerne, som altid har formet mig indtil nu.
Og jeg takker jer af hele mit hjerte for at have støttet mit kald til præstegerningen på alle måder. Uden jeres støtte tror jeg ikke, at jeg ville være nået dertil, hvor jeg er nu på femte år af teologistudiet på universitetet i Navarra..
Mange tak, og Gud velsigne dig altid.
