John Laurens Tupas tilhører militærstiftet Military Ordinariate of the Philippines og vil blive uddannet som seminarist til at blive militærpræst.

"For mig er kald et kald. Mit ønske om at blive præst begyndte i min barndom, da min mor ofte tog os med i kirke hver søndag for at deltage i messen. Jeg blev først tiltrukket af vores sognepræsts klædedragt og den måde, han holdt sin prædiken på fra prædikestolen. Efter min første kommunion blev jeg i løbet af mine folkeskoleår medlem af alterdrengenes organisation i vores sogn.

Jeg kunne se virkeligheden i en præsts almindelige liv i sognet, selvom jeg har tre fætre, der er præster, men som alterdreng kunne jeg forstå det bedre. Vores præsts almindelige og enkle liv og hans tjeneste for folket er det, der fik mig til at overveje præstegerningen fra en ung alder.

Jeg havde også en drøm om at blive soldat, fordi mange af vores familiemedlemmer er officerer i Filippinernes væbnede styrker og tjener vores land som soldater. Da jeg gik ud af gymnasiet, overvejede jeg at begynde på militærakademiet, men i stedet tog jeg en eksamen til bispeseminariet på mit universitet, og ved Guds nåde bestod jeg eksamen.

I løbet af mine universitetsår på seminariet havde jeg stadig et ønske om at blive soldat. Mine familiemedlemmer fortalte mig, at der var et militærordinariat i vores land, hvor jeg kunne være soldat og præst som militærpræst. Jeg reflekterede over det og tog det med i mine bønner for at prøve at finde ud af, hvad Gud virkelig ønsker af mig.

Efter mit år med psykospirituel uddannelse i ærkebispedømmet Jaro besluttede jeg at ansøge om optagelse i Filippinernes militærordinariat, og ved Guds nåde blev jeg optaget.

Mit ønske om at blive militærpræst er netop et kald inden i et kald, som også er frugten af min bøn og refleksion foran det hellige sakramente. Jeg har kun to enkle grunde til, at jeg ønsker at være militærpræst: For det første for at besvare kaldet, fordi jeg tror, at det er Guds kald og ikke bare mit eget ønske. Og endelig for at dele Kristi kærlighed med andre gennem tjenesten og forkyndelsen af sakramenterne og de åndelige behov bag den camouflagefarvede uniform, der viser Kristi enhed med sin flok, med sin soldat og dem i nød.

Mit kald er simpelthen en løbende respons på den Gud, der kalder mig.".