DONERER NU

Mit ophold her bekræfter mit kald til præstegerningen

Navn: Gregorius Aero Indra Bayu Paska.
Alder: 24 år gammel.
Situationen: Seminarist.
Oprindelse: Surabaya, Indonesien.
Undersøgelse: Teologi ved universitetet i Navarra, Pamplona.

Han vil gerne være præst, hvor kirken har brug for ham.

Gregorius Aero er en seminarist fra bispedømmet Surabaya i Indonesien, som ønsker at blive præst.

"Historien om mit kald begyndte, da jeg var 8 år gammel. Engang tog vi med min mor hen for at besøge en af Vor Frues grotter, vi var der for at bede, og jeg følte, at Vor Frue kaldte mig til at følge hendes søn Jesu vej; det virker måske lidt mærkeligt for dig, men jeg tror, at det er Guds kald gennem Vor Frue til at blive præst.

Efter dette øjeblik fortalte jeg min mor direkte, at jeg ville være præst. Jeg troede, at min mor ville tro, at det var en børnesjov, men min mors reaktion var helt uventet, hun fortalte mig, at hvis jeg virkelig ønskede at blive præst, skulle jeg holde fast i dette kald, som Gud sendte mig, og også bevare et tæt forhold til ham. Og med dette svar forstod jeg, at min mor ønskede, at jeg skulle være præst.

Så jeg begyndte at være aktiv i sognet og blev alterdreng. Jeg begyndte på det lille præsteseminarium, da jeg var 15 år gammel. For mig var livet på seminariet ikke meget anderledes end mit liv derhjemme, så jeg havde en god tilpasning.

Seminariet er også en oplevelse. Her voksede jeg både åndeligt og personligt. Og jeg følte, at mit forhold til Gud blev tættere, og mit kald voksede også, og jeg lærte også at tilbyde Gud alt.

Biskoppen foreslog at sende mig til at studere på det internationale seminarium i Bidasoa; jeg har været der i mere end et år, og jeg har lidt efter lidt tilpasset mig, og takket være formidlerne og mine kammerater har jeg overvundet den kulturelle og sproglige barriere, broderskabet blandt seminaristerne, hjælpen fra lærerne og formidlerne gør alt for, at mit kald fortsat vokser".

Jeg er meget taknemmelig, fordi jeg ved at studere i Pamplona føler Guds kærlighed gennem lærerne, vejlederne, mine klassekammerater og jer, mine velgørere. Jeg føler, at mit ophold her bekræfter mit kald til præstegerningen. Jeg takker Gud for at kalde mig til dette kald, og jeg takker også jer for jeres store hjælp i denne præsteuddannelse.

Takket være jeres generøsitet er jeg i stand til at udføre mit kald. Mange tak, fordi I bruger jeres ressourcer til at uddanne præster. Må Gud altid velsigne jer.