På trods af sin ungdom administrerer denne præst allerede sognet Vor Frue af Rosenkransen af Fatima i El Mene. Her er de åndelige og materielle behov presserende. Han fungerer også som notar i bispedømmets Curia of Cabimas. Hans engagement er afgørende for at klare disse udfordringer. Den uddannelse Omfattende uddannelse og træning er afgørende for unge mennesker i dag.
Humberto Alonso Salas som 27-årig er allerede i den katolske kirkes frontlinje. Han bærer Kirkens lære som præst, hvor end lejligheden byder sig. Han opfylder sin barndomsdrøm om at være missionær, ligesom pave Leo XIV.
Han behøver ikke at forlade sit hjemland for at forkynde evangeliet blandt et folk, der enten ikke kender Gud eller som har et presserende behov for ham. Hans åndelige og pastorale forberedelse gør ham i stand til at opfylde dette formål. Dette afspejler vigtigheden af Dannelse og uddannelse i en præsts liv.
I dette interview med CARF Foundation siger den venezuelanske præst, at selv om hans land har været overvejende katolsk, har der i de seneste årtier været et fald i antallet af troende. Ifølge de seneste undersøgelser betragter 67 % af venezuelanerne sig stadig som katolikker. Men fremkomsten af sekter og evangeliske grupper medfører fortsat et fald i antallet af troende. Religiøs uddannelse af befolkningen er derfor afgørende for at vende denne tendens.
Religionsundervisning er en grundlæggende søjle, der skal styrkes i Venezuela. Det vil hjælpe alle dem, der søger tro og håb i vanskelige tider. Forberedelsen af unge mennesker er afgørende for at skabe en bedre fremtid.
Den komplicerede situation i Venezuela har heller ikke hjulpet på væksten i antallet af kald. Humberto fortæller om sine erfaringer: "Den sociale og økonomiske krise i Venezuela kan mærkes i enhver virkelighed, selv i den kirkelige. Da jeg var i gang med mine første år på seminariet, overvejede jeg muligheden for at forlade landet for at arbejde og hjælpe mine forældre".
Trosoplæring er afgørende i et land, hvor spiritualiteten er truet. De har brug for flere unge mennesker, der engagerer sig i religiøs og åndelig dannelse. På trods af denne kritiske situation er kirkens sociale hjælp til de nødlidende vokset hvert år. "Den har været et hjem og et tilflugtssted for mange mennesker, som har følt sig ensomme eller foragtede. Den har været et sted at byde velkommen til forældre, som har set deres børn rejse til udlandet for at finde bedre muligheder. Det har været, som pave Frans sagde, et felthospital", tilføjer den unge præst.
Før han begyndte på præsteseminariet, Humberto startede en karriere inden for grafisk design. Men den politiske situation i Venezuela tvang ham til at vende hjem af sikkerhedsmæssige årsager. Denne svære begivenhed gjorde det muligt for den unge mand at blive endnu mere involveret i sit sogn og leve sin tro dybere. Hans familie var meget troende, og mange præster var tæt på dem. Det gav ham et godt indblik i, hvad det vil sige at være præst. Den uddannelse, han fik i hjemmet, og kontakten med præster tæt på ham var afgørende for hans integrerede udvikling.
Det var et vigtigt element i præstens teologiske uddannelse. Sådan husker han det: "At have tættere kontakt med dem derhjemme, at lære deres mere menneskelige side at kende, at sidde til bords med dem, at lytte til dem og indse, at de er mennesker som mig, med svagheder og styrker, havde stor indflydelse på mig. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvorfor ikke mig? Gud besvarede det spørgsmål. I en meget ung alder begyndte han på præsteseminariet.
Han tilbragte de første år af sin forberedelse i Venezuela, hvor han værdsatte vigtigheden af uddannelse i sit liv. I 2019 besluttede hans biskop at sende ham til Pamplona for at fortsætte sin uddannelse i Bidasoa internationalt seminartakket være studiebevillinger fra CARF Foundation.
"Jeg synes, det har været en af de største gaver, Gud har givet mig. Da biskoppen fortalte mig det, var jeg bange, for jeg var 21 år gammel, og det var første gang, jeg skulle være væk fra min familie i så lang tid. Men jeg så det som en mulighed, Gud gav mig for at forberede mig godt, lære en masse og vende tilbage for at tjene min kirke i Cabima", siger den nuværende præst, der er taknemmelig for denne uddannelse.
Den uddannelse, han fik i Pamplona, berigede hans forståelse af troen og styrkede den. Det gjorde ham i stand til at give den videre med passion. Denne uddannelse er et vidnesbyrd om, hvordan studier og hengivenhed kan gå hånd i hånd. Desuden har undervisning i forskellige kulturer og traditioner været afgørende for hans personlige og åndelige udvikling. Det har hjulpet ham til at komme i kontakt med forskellige samfund i Venezuela. Det er vigtigt, at unge præster som Humberto får løbende uddannelse. Det vil give dem mulighed for at tilpasse sig forandringerne og udfordringerne i dagens verden og holde troen i live i deres samfund.
Forberedelse og støtte til velgørere er afgørende for, at fremtidige præster kan opfylde deres mission. Det hjælper dem med at fortsætte med at hjælpe samfundet og giver dem vigtige ressourcer til deres uddannelse. Ved afslutningen af det akademiske år reflekterer de studerende på seminariet over vigtigheden af uddannelse. Det har gjort det muligt for dem at vokse i troen og i deres engagement i kirken. De velgørere, der støtter seminaristerne, gør et uvurderligt stykke arbejde. De hjælper med at forbedre uddannelsen af fremtidige præster og sikrer, at troen fortsat blomstrer i Venezuela.
Han definerer sin oplevelse i Pamplona som "min store skole". Det gælder både det, han oplevede på universitetet i Navarra og i Bidasoa. Han fortæller en anekdote, der viste ham den gave, han havde fået. "Da jeg gik på seminariet i Venezuela, brugte vi bøger udgivet af universitetet i Navarra. Da jeg ankom til Pamplona, så jeg, at forfatterne til de bøger var mine professorer. Det fik mig til at indse, hvilken mulighed Gud gav mig: at træne mig selv godt, at få mest muligt ud af de år og at forsyne mig med alt det, jeg har brug for til at tjene kirken i mit land.".
På et mere åndeligt plan siger Humberto, at det var en stor hjælp at besøge steder, hvor mange helgener levede og gav deres liv, for at styrke hans fromhedsliv. Et sted og en helgen rørte især hans hjerte under hans ophold i Spanien.
"De år gjorde mig meget glad for Virgen del Pilar, som var den første helligdom, vi besøgte, da vi kom til Spanien, og den sidste, jeg besøgte, før jeg vendte tilbage til Venezuela. Jeg var også meget glad for figuren af St. JosemaríaJeg kendte ham meget lidt, da jeg ankom, men i de år hjalp han mig som en god ven med at klare mange vanskeligheder.
På trods af sin korte erfaring, da han blev ordineret i december 2023, er Humberto klar over, at nutidens præst først og fremmest har brug for at være præst, "at vide, at man har brug for Gud og den anden".. Han mener, at "i præstelivet kan vi ikke gå alene; vi har brug for at blive ledsaget af venner, af brødre, af en åndelig vejleder. Vi er nødt til at gå ud af os selv og regne med andre". Han anerkender også vigtigheden af en god løbende uddannelse og behovet for at blive næret af andres erfaringer.
"Ingen udfordring bliver svær, hvis du har folk til at hjælpe dig med at klare den. Ingen fare kan skade dig, hvis dit åndelige liv er styrket," tilføjer han.
Endelig har fader Humberto et særligt minde til CARF-fondens velgørere. "Jeg husker med glæde de gange, hvor I ledsagede os i de tjenester, vi modtog under hele vores uddannelse. Selv om vi ikke havde familie omkring os, fyldte I de tomme rum med jeres tilstedeværelse. Tak, fordi I var vores familie!
Den unge præst fremhæver også, hvordan seminariet så frem til afslutningen af det akademiske år. Det var en mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid med CARF Foundations velgørere og give lidt tilbage af, hvor meget de gør for os. Denne unge præst fremhæver også, hvordan de på seminariet så frem til afslutningen af det akademiske år. Det var en mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid med velgørerne og give lidt tilbage af, hvor meget de gør for os.
Fader Humberto Alonso Salas har velgørerne i tankerne takket være Rygsæk med hellige kar som han har fået af CARF Foundations Social Action Board. Han bruger den konstant. "Når jeg besøger landsbysamfundene i mit sogn og tager rygsækken med de hellige kar, som de gav mig, da jeg kom fra Pamplona, kan jeg ikke lade være med at tænke på dem og anbefale deres intentioner under messen. Må Gud fortsat velsigne jeres liv i rigt mål og det arbejde, I udfører for seminarister og præster over hele verden. Uden jer ville det ikke have været muligt", slutter han.
