Hun, som Kirkens forløber og moder og samtidig den første discipel, er modellen og kernen i den kristne og kirkelige dømmekraft.
I "krybbeskandalen" (et fodertrug til dyr), Maria lærer, at Gud ønsker at være nær og fortrolig. Hvad kommer i fattigdom og bringer glæde og kærlighedikke frygt. Og som ønsker at blive mad til os. Der betragter han Guds skønhed, som ligger i en krybbe.
Mens andre blot går forbi og lever, og nogle er "forbløffede", er det Mary "holdt -Han bevarede, bevarede, bevarede alle disse ting og tænkte over dem i sit hjerte". (Lk 2:19; jf. også v. 51).
Hans holdning er et udtryk for en moden og frugtbar tro. Fra den mørke stald i Betlehem, hun føder Guds lys i verden. Som en forsmag på det, der skal komme, går Maria allerede nu gennem korset, uden hvilket der ikke er nogen opstandelse.
Og så, Maria -Francisco finder hjælper os med at overvinde sammenstødet mellem ideal og virkelighed
Ved at beskytte og meditere. Man kunne sige, som paven gør senere, at dette sker i Marias hjerte og i hendes bøn: fordi hun elsker og beder, Maria, før, under og efter sin bøn, er i stand til at se tingene fra Guds synspunkt.
"For det første er Maria en vogter, det vil sige, at hun ikke spreder sig. Hun afviser ikke det, der sker. Hun gemmer alt i sit hjerte, alt, hvad hun har set og hørt. De smukke ting, som det, englen havde fortalt hende, og det, hyrderne havde fortalt hende. Men også de ting, der er svære at acceptere: faren ved at blive gravid før ægteskabet, nu den øde tranghed i den stald, hvor hun fødte. Det er det, Maria gør: hun udvælger ikke, men hun vogter. Hun accepterer virkeligheden, som den kommer, hun forsøger ikke at skjule den, hun forsøger ikke at gøre sit liv til noget, hun bevarer den i sit hjerte".
Og så er der den anden holdning: Hvordan passer Maria på? Hun gør det meditativt, sammenvævede begivenheder:
"Mary sammenligner forskellige erfaringer og finder de skjulte tråde, der forbinder dem. I hendes hjerte, i hendes bøn Hun udfører denne ekstraordinære operation: hun forener det smukke og det grimme; hun holder dem ikke adskilt, men forener dem". Og det er derfor, konkluderer paven, at Maria er "katolicitetens moder", "fordi hun forener, ikke adskiller". "Og på den måde indfanger hun den fulde betydning, Guds perspektiv".
"...Mødre ved, hvordan de skal beskytte, de ved, hvordan de skal holde sammen på livets tråde..." Pave Frans
Nå, "Dette inkluderende blik, som overvinder spændinger ved at vogte og meditere i hjertet, er mødrenes blik, som ikke adskiller spændinger, men vogter dem, og på den måde vokser livet. Det er det blik, hvormed så mange mødre tager imod deres børns situation. Det er et konkret blik, som ikke mister modet, som ikke bliver lammet over for problemerne, men som placerer dem i en bredere horisont.
Mødre", fortsætter hun, "ved, hvordan man overvinder forhindringer og konflikter, de ved, hvordan man indgyder fred. De er i stand til at forvandle modgang til muligheder for genfødsel og vækst. De gør det, fordi de ved, hvordan de skal beskytte. Mødre ved, hvordan man beskytter, hvordan man holder livets tråde sammen, alle sammen.
I dag har vi brug for "mennesker, der er i stand til at væve fællesskabets tråde, som står i modsætning til de alt for mange barberede tråde af splittelser". "Og mødre ved, hvordan man gør det".
Frans insisterer på den evne, som mødre og kvinder har til dette: "Mødre og kvinder ser på verden, ikke for at udnytte den, men for at give den liv: ved at se med hjertet formår de at holde drømme og konkretion sammen og undgå den aseptiske pragmatismes og abstraktionens afvigelse".
Hun kan lide at understrege, at kirken er mor og kvinde. "Og kirken er en mor, hun er en sådan mor, kirken er en kvinde, hun er en sådan kvinde".
Og han udleder, som han har gjort det ved andre lejligheder, denne konsekvens for kirken:
"Derfor kan vi ikke finde kvindens plads i kirken uden at afspejle hende i en kvindelig mors hjerte. Det er kvindens plads i kirken, den store plads, hvorfra andre mere konkrete, mere sekundære pladser udspringer. Men kirken er moder, kirken er kvinde".
Og den slutter med en formaning til det nye år: "... at, Da mødre giver liv, og kvinder beskytter verden, skal vi alle arbejde for at fremme mødre og beskytte kvinder.
Ramiro Pellitero Iglesias
Professor i pastoral teologi
Det teologiske fakultet
Universitetet i Navarra
Udgivet i "Kirke og ny-evangelisering".