De er uselviske handlinger af uselviskhed og generøsitet, som vi gør for andre. Der er fjorten barmhjertighedsgerninger, syv legemlige og syv åndelige. At belære, rådgive, trøste og trøste er åndelige barmhjertighedsgerninger, ligesom det er at tilgive og lide med tålmodighed. Blandt de legemlige barmhjertighedsgerninger finder vi almisse, som er et af de vigtigste vidnesbyrd om broderlig kærlighed; det er også en retfærdighedspraksis, som behager Gud. Den katolske kirkes katekismus, 2447
Pave Frans har udnævnt 2014 til barmhjertighedens år, og her vil vi se på de barmhjertighedsgerninger, som han har anbefalet at meditere over og udføre i denne tid, men som ikke må glemmes.
Enhver kristen skal huske disse værker som "en måde at vække vores samvittighed, der ofte er sløv over for fattigdommens drama, og at gå endnu dybere ind i hjertet af evangeliet, hvor de fattige er de privilegerede modtagere af guddommelig barmhjertighed".
Kirken har en god mors visdom, som ved, hvad hendes børn har brug for for at vokse op sundt og stærkt, både i krop og ånd. Gennem barmhjertighedens gerninger inviterer han os til at genopdage, at både vores medmenneskers legeme og sjæl har brug for omsorg, og at Gud betror hver enkelt af os denne opmærksomme omsorg..
. "Genstanden for barmhjertighed er selve menneskelivet i sin helhed. Vores liv som "kød" er sultent og tørstigt, har brug for tøj, husly og gæster samt en værdig begravelse, som ingen kan give sig selv (...). Vores liv som "ånd" har brug for at blive opdraget, korrigeret, opmuntret og trøstet (...). Vi har brug for andre til at rådgive os, tilgive os, bære os og bede for os". Frans, 3. meditation ved præsternes jubilæum, 2-VI-2016.
Udøvelsen af barmhjertighedens gerninger skaber nåde for den, der udfører dem. Lukasevangeliet fortæller om Jesu ord: "Giv, og det vil blive dig givet". Med barmhjertighedens gerninger gør vi altså Guds vilje, vi giver noget af os selv til andre, og Herren lover os, at han også vil give os det, vi har brug for.
På den anden side er det at udføre barmhjertighedsgerninger en måde at kompensere og genoprette vores sjæl for de synder, vi allerede har fået tilgivet i skriftemålets sakramente. Ved at udføre gode gerninger som f.eks. barmhjertighedsgerningerne. "Salige er de barmhjertige, for de skal få barmhjertighed". Mt.5, 7.
Desuden hjælper barmhjertighedsgerningerne os med at komme videre på vejen til himlen, fordi de gør os som Jesus, vores forbillede, som lærte os, hvordan vi skal forholde os til andre. I Matthæus finder vi følgende ord fra Kristus: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust ødelægger dem, og hvor tyve bryder ind og stjæler; men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust ødelægger dem, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, der vil også dit hjerte være".
Ved at følge denne Herrens lære bytter vi de timelige goder ud med de evige goder, som er dem, der virkelig er værdifulde.
| 1 | Besøg hos de syge |
| 2 | At brødføde de sultne |
| 3 | Giv den tørstige noget at drikke. |
| 4 | At give logi til pilgrimme. |
| 5 | Nøgen påklædning. |
| 6 | Besøg hos fanger. |
| 7 | Begravelse af de døde. |
"Et menneske, der ikke reagerer på trængsler og uretfærdigheder og ikke bestræber sig på at afhjælpe dem, er ikke et menneske efter Kristi hjertes kærligheds målestok".
Pave Frans
"Den, der har to frakker, skal dele dem ud til dem, der ikke har nogen, og den, der har nok at spise, skal gøre det samme" (Lk 3:11). Disse to barmhjertighedsgerninger supplerer hinanden og henviser til den hjælp, vi bør give i form af mad og andre goder til dem, der er mest trængende.
Det er ikke et almindeligt tilfælde i dag, men det kan ske, at vi modtager nogen i vores hjem, ikke af ren gæstfrihed i venskab eller familie, men af et reelt behov.
Dette barmhjertighedsarbejde har til formål at afhjælpe et andet grundlæggende behov: tøj. Mange gange bliver det lettere for os med de tøjindsamlinger, der foretages i sogne og andre centre. Når det drejer sig om at give vores tøj, er det godt at tænke på, at vi kan give det, vi har tilovers, eller det, der ikke længere er brugbart, men vi kan også give det, der stadig er brugbart.
I Jakobsbrevet opfordres vi til at være gavmilde: "Hvis en broder eller søster er nøgen og mangler den daglige føde, og en af jer siger til ham eller hende: 'Gå i fred, få varme eller mad', men ikke giver ham eller hende det, der er nødvendigt for kroppen, hvad nytter det så?" Jakob 2, 15-16.
I denne tid med globale pandemier får dette barmhjertighedsarbejde en stærk betydning. Det er en reel omsorg, både med hensyn til fysiske behov, men også med hensyn til at holde dem i selskab og at bede for de syge og de ældre. Et godt eksempel fra Den Hellige Skrift er lignelsen om den barmhjertige samaritaner i Lukasevangeliet.
Det består i at besøge fangerne og give dem ikke kun materiel hjælp, men også åndelig bistand, der hjælper dem til at forbedre sig som mennesker, til at forbedre sig, til at lære at udføre et arbejde, der kan være nyttigt for dem, når de er færdige med den tid, de har fået tildelt af retssystemet. I dag er det præsterne og de indviede kvinder, der udfører denne meget komplicerede solidaritetsopgave. Vi må bede for præsterne, ledsage dem og støtte dem i dette sociale solidaritetsarbejde.
En messe for de døde og en værdig begravelse af de døde virker som en overflødig befaling, men det er det ikke. I krigstid kan det være en meget krævende befaling. Hvorfor er det vigtigt at give menneskekroppen en anstændig begravelse? Fordi menneskekroppen har været Helligåndens bolig. Vi er "Helligåndens templer". 1 Kor 6, 19.
| 1 | Undervisning af de ulærte. |
| 2 | Giv gode råd til dem, der har brug for det. |
| 3 | Ret den, der har gjort noget forkert. |
| 4 | Tilgiv dem, der fornærmer os. |
| 5 | For at trøste de triste. |
| 6 | At lide med tålmodighed under andres mangler. |
| 7 | Bed til Gud for de levende og de døde. |
"En kristen kan ikke kun tænke på personlige problemer, for han må leve med den universelle kirke i tankerne og tænke på alle sjæles frelse".
Pave Frans
"De, der lærer folkemængden retfærdighed, skal stråle som stjernerne i al evighed". (Dan 12, 3b).
Dette gælder for undervisning i alle emner, også religiøse emner. Undervisningen kan være skriftlig eller mundtlig, via ethvert kommunikationsmiddel eller direkte. At give hjælp og støtte til de uddannelse Præsteembedet er også et åndeligt barmhjertighedsarbejde.
En af Helligåndens gaver er rådgiverens gave. Derfor skal den, der vil give gode råd, først og fremmest være i harmoni med Gud, for det drejer sig ikke om at give personlige meninger, men om at give gode råd til dem, der har brug for vejledning.
Den broderlige korrektion forklares af Jesus selv i Matthæusevangeliet: "Hvis din bror synder, så gå hen og tal med ham alene og irettesæt ham. Hvis han lytter til dig, har du vundet din bror". (Mt 18, 15-17).
Hvis vi skal rette vores næste, skal vi gøre det med mildhed og ydmyghed. Det vil ofte være svært, men vi kan huske, hvad apostlen Jakob siger i slutningen af sit brev: "Den, der vender en synder om fra sin onde vej, vil frelse hans sjæl fra døden og få tilgivelse for mange synder" (Jakob 5:20).
Når vi beder Fadervor, siger vi: "Tilgiv os vore overtrædelser, som vi også tilgiver dem, der har forbrudt sig mod os", og Jesus Kristus siger til os: "Hvis I tilgiver menneskers overtrædelser, vil også den himmelske Fader tilgive jer. Men hvis I ikke tilgiver menneskene deres overtrædelser, vil Faderen ikke tilgive jer". (Mt 6, 14-15).
Tilgivelse er at overvinde hævn og vrede. Det betyder at behandle den, der har fornærmet os, venligt. Den største tilgivelse er Kristi tilgivelse på korset, som lærer os, at vi skal tilgive alt og altid: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør". (Lk 23:34).
Trøst til den triste, til den, der lider under personlige vanskeligheder, eller som befinder sig i et øjeblik, hvor han skal at overvinde sorg er endnu et værk af åndelig barmhjertighed. Ofte vil det blive suppleret med gode råd, som vil hjælpe med at overvinde situationer med smerte eller tristhed. At ledsage sin næste til enhver tid, men især i de vanskeligste øjeblikke, er at omsætte Jesu eksempel i evangeliet i praksis, som havde medfølelse med andres smerte, når han så den.
Tålmodighed over for andres fejl er en dyd og en barmhjertighedens værk. Når disse fejl gør mere skade end gavn, bør man med stor barmhjertighed og mildhed give advarsel, når man bærer disse fejl.
Paulus anbefaler, at man beder for alle uden forskel, også for ledere og personer i ansvarsfulde stillinger. Bøn for præste- og ordensruer og pavens hensigter. Det er også vigtigt at bede for de afdøde, som er i den Skærsildenbede for dem og bede fuldkommen aflad for at deres sjæle kan blive fri for synd.
Selv om det bestemt er hensigtsmæssigt at give liv til projekter, hvor vi har mulighed for at give en hånd med, er barmhjertighedens sædvanlige terræn et dagligt arbejde, der er styret af lidenskaben til at hjælpe: Hvad kan jeg ellers gøre, hvem kan jeg ellers involvere? Alt dette er barmhjertighed i handling, uden tidsplaner, uden beregninger: "en dynamisk barmhjertighed, ikke som et reificeret og defineret substantiv, heller ikke som et adjektiv, der pynter lidt på livet, men som et verbum - at være barmhjertig og at være barmhjertig". Frans, 1. meditation ved præsternes jubilæum, 2-VI-2016.
Bibliografi:
