Franklin Cavalcante er seminarist fra ærkebispedømmet San Sebastian i Rio de Janeiro. Han er 31 år gammel og har studeret i over et år på det internationale Bidasoa-seminarium og på de kirkelige fakulteter på universitetet i Navarra takket være et stipendium fra CARF Foundation. Han har studeret filosofi på det pavelige universitet i Rio de Janeiro.
Han er den eneste søn af Joselina Severino de Lima og Vicente Cavalcante Inacio. Hans mor var mere religiøs end hans far, og fra hende lærte han troen fra en tidlig alder. Seminarist Franklin fortæller os om sit kald.
I min ungdom ønskede jeg at blive fodboldspiller, fordi jeg ønskede at finde den sande vej til lykke. Desværre flyttede jeg mig fra kirken efter min første kommunion og gik sjældent til messe.
Men i en alder af 18 år kunne jeg i en af de få messer, jeg deltog i, høre Gud tale til mig i en af de få messer, jeg deltog i.. Fra da af begyndte jeg at tage det kristne liv alvorligt og begyndte at deltage i et kristendomskursus. Jeg modtog konfirmationens sakramente og begyndte at hjælpe til i det pastorale arbejde i mit sogn som kateket og prædikant i bedegruppen.
Lidt efter lidt opdagede jeg, at Jesus Kristus, mit livs fylde, var det, der gjorde mig virkelig lykkelig. Indtil da havde jeg aldrig tænkt på at blive præst, men det pastorale arbejde i mit sogn fik mig til at indse, at folk havde brug for præster.
Derfor havde jeg en dyb samtale med min sognepræst og startede min kaldelsesrejse. Efter at have deltaget i to år i møder om kaldelsesmøderne opdagede jeg, at præstegerningen var mit kald og min vej til lykke. At gøre Jesus Kristus kendt og gøre mennesker til Guds venner er den mission, som jeg håber at udføre hele mit liv.
Jeg er overbevist om, at den uddannelse, jeg modtager, vil hjælpe mig til at blive en præst i det 21. århundrede, som efter min mening først og fremmest skal være en Kristi ven, der med sit liv vidner om kærlighed til kirken og til sjæle.
Jeg tror oprigtigt, at det internationale seminar i Bidasoa er en velsignelse for vores præsteuddannelse. Her får vi en meget god uddannelse til at vokse i venskab med Kristus og dermed til at modnes i præstekaldet. At opleve den universelle kirkes rigdom med så mange brødre fra forskellige lande er som at opleve en "pinse".
Blandt de mange positive aspekter af vores seminarium vil jeg fremhæve den åndelige bistand. Vi deltager dagligt i den hellige messe, har tid til personlig bøn og tager ofte til bodssakramentet. Vi får også megen støtte til studier, hvilket suppleres af de tre biblioteker, som giver gode studiepladser, bøger om litteratur, filosofi og teologi.
Jeg er også taknemmelig for den tålmodighed, som professorerne på universitetet i Navarra havde, da de støttede os og havde forståelse for sprogets vanskeligheder (det er derfor, de taler langsomt).
I disse tider, som vi lever i, et "tidsskifte", som pave Frans siger, hvor mange unge mennesker er langt fra Gud, mener jeg, at det for at fremme præstekaldelser er vigtigt, at det kristne folk først og fremmest beder om, at høstens Herre vil sende arbejdere ud. Desuden er det uundværligt, at præsterne gennem et afbalanceret og modent liv vidner om præstekaldets skønhed.
I dag påvirker sekulariseringen og protestantismens indtog i Brasilien den katolske religion. Derfor har kirken i dag mere end nogensinde før til opgave at forkynde det gode budskab om Jesus Kristus. Det er meget vigtigt at fremme de unges møde med Jesu person, så de i ham kan opdage den sikre vej til lykke. I lyset af sekulariseringen må vi leve troen som vidner til den opstandne, og i lyset af protestantismen må vi præsentere troens sandhed.
I denne forbindelse mener jeg, at de vigtigste apostolske behov i Rio de Janeiro er: den personlige omvendelse af hver enkelt kristen og, ud fra dette, at fremme en evangelisering, der præsenterer al den rigdom og sandhed, som Jesus Kristus har betroet den katolske kirke.
Endelig vil jeg gerne takke CARF-fonden og til alle velgørere for deres generøse hjælp, for takket være dem er jeg i stand til at få en omfattende uddannelse i Bidasoa og på universitetet i Navarra. Må Gud velsigne jer, og må Jomfru Maria beskytte jer. Jeg beder for jer.
► Du er måske interesseret i: Simon, seminarieleder fra Tanzania: fra ingeniør til præst