Der er mange beslutninger, som forældre træffer uden at vente med at rådføre sig med deres børn om spørgsmål, der vil få afgørende betydning for deres liv.
De giver dem mad, tøj, varme og hengivenhed, før de er i stand til at bruge deres fornuft, uden at de frivilligt har bedt om det, men det er vigtigt for at holde dem i live. Men de gør også ting, der ud over at dække de grundlæggende behov for subsistens, vil have afgørende indflydelse på grundlæggende livsopfattelser.
Lad os f.eks. tænke på at tale til dem på et bestemt sprog. At tilegne sig modersmålet er en forældrebeslutning, som vil forme børnenes måde at udtrykke sig på, deres dybeste kulturelle rødder og endda et meget specifikt perspektiv på deres tilgang til virkeligheden. Ingen fornuftig forælder ville beslutte ikke at tale noget med sit barn, før det vokser op, lytter til flere sprog og selv beslutter, hvilket sprog det vil lære. Sprog er et meget vigtigt kulturelt element i menneskets udvikling, og det ville være en meget alvorlig skade for det nye menneskes intellektuelle udvikling at udskyde tilegnelsen af sproget til den myndige alder.
Pero, ¿la decisión de bautizar y comenzar a formar en la fe tiene algún parecido con la de hablar a los niños en el propio idioma?
En person, der ikke har tro og ikke ved, hvad Guds eksistens, hans godhed, hans måde at handle på i verden og i mennesker betyder, og som ikke kender dåbens dybere virkelighed, vil tro, at det ikke har noget med det at gøre, at sproget er uundværligt, og at troen ikke er det. Men det betyder ikke, at hans vurdering er rimelig, men snarere at den skyldes hans kulturelle mangler eller endog hans fordomme, som forhindrer ham i at ræsonnere på grundlag af alle de virkelige kendsgerninger.
For at kunne behandle alle de faktorer, der er involveret i dette spørgsmål på en rationel måde, er det derfor nødvendigt at Det er vigtigt først at vide, hvad det vil sige at blive døbt, og derefter at vurdere situationen.
"...Den hellige dåb er grundlaget for hele det kristne liv, indgangen til livet i ånden og den dør, der åbner adgangen til de andre sakramenter..." Den katolske kirkes katekismus
Gud har skabt en kærlighedshistorie for hvert enkelt menneske, som åbenbares lidt efter lidt i løbet af livet. I det omfang vi har et tæt forhold til ham, vil denne historie blive åbenbaret og tage form. Og det første skridt til at gøre denne nærhed effektiv er dåben.
I den kristne tro betragtes den Dåb como el sacramento fundamental, ya que es condición previa para poder recibir cualquier otro sacramento. Nos une a Jesucristo, configurándonos con Él en su triunfo sobre el pecado y la muerte.
I oldtiden blev den givet ved nedsænkning. Den person, der skulle døbes, blev nedsænket helt i vand. Ligesom Jesus Kristus døde, blev begravet og genopstod, blev den nye kristne symbolsk nedsænket i en grav med vand for at blive befriet for synden og dens konsekvenser og blive genfødt til et nyt liv.
Dåben er faktisk det sakramente, der forener os med Jesus Kristus og indfører os i hans frelsende død på korset, og derfor befrier os fra arvesyndens magt og alle personlige synder., y nos permite resucitar con él a una vida sin fin. Desde el momento de su recepción, se participa de la vida divina mediante la gracia, que va ayudando a crecer en madurez espiritual.
I dåben bliver vi medlemmer af Kristi legeme, brødre og søstre til vores frelser og Guds børn.
Somos liberados del pecado, arrancados de la muerte eterna, y destinados desde ese instante a una vida en la alegría de los redimidos. "Mediante el bautismo cada niño es admitido en un círculo de amigos que nunca le abandonará, ni en la vida ni en la muerte. Ese círculo de amigos, esta familia de Dios en la que el niño se integra desde ese momento, le acompaña continuamente, también en los días de dolor, en las noches oscuras de la vida; le dará consuelo, tranquilidad y luz" (Benedicto XVI, 8 de enero de 2006).
"Gå hen og gør alle folkeslag til disciple og døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" (Mt 28,19).
Esta práctica es de tiempo inmemorial. Cuando los primeros cristianos recibían la fe, y eran conscientes del gran don de Dios de que habían sido objeto, no querían privar a sus hijos de esos beneficios.
Kirken fastholder fortsat praksis med barnedåb af en grundlæggende grund: før vi vælger Gud, har han allerede valgt os, før vi vælger Gud. Han har skabt os og kaldet os til at være lykkelige. Dåben er ikke en byrde, tværtimod, den er en nåde, en ufortjent gave, som vi modtager fra Gud.
Kristne forældre har fra de første århundreder anvendt sund fornuft. Ligesom moderen ikke overvejede længe, om hun skulle amme sit nyfødte barn, men gav det mad, når barnet havde brug for det, ligesom de vaskede det, når det var snavset, klædte det og pakkede det ind i varme klæder for at beskytte det mod kuldens hårdhed, ligesom de talte med det og gav det kærlighed.
También así, le proporcionaban la mejor ayuda que cualquiera criatura humana necesita para desarrollar la vida en plenitud: la limpieza del alma, la gracia de Dios, una gran familia sobrenatural, y una apertura al lenguaje de Dios, de modo que cuando vaya despertando su sensibilidad y su inteligencia contemplen el mundo con la luz de la fe, aquella que permite conocer la realidad tal y como es.
Francisco Varo Pineda
Forskningschef
Universitetet i Navarra
Det teologiske fakultet
Professor i hellige skrifter
Sendt på http://dialogosparacomprender.blogspot.com/