"Og han gik op på bjerget og kaldte dem, som han ville have, til sig, og de kom til ham. Og han udnævnte tolv, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike" (Markus 3,13-14).
Med disse ord fra evangeliet kan jeg sammenfatte det, som har været min erfaring i mange år. Jeg er vokset op i en familie med kristne værdier og derfor i et miljø, der var befordrende for at dyrke et kald som det, Herren har givet mig.
Da jeg tilbage i 2007 overvejede min fremtid, hvilken karriere jeg skulle vælge på universitetet, fik jeg en bekymring, som jeg ikke kunne undgå. Eksemplet fra nogle præster, som jeg kendte, og det faktum, at jeg var aktivt involveret i sognets liv, var det middel, som Gud brugte til at kalde mig.
Det var således i 2008, at jeg uden at tænke nærmere over det, gik ind på seminariet i mit stift i 2008.
Fra da af begyndte et stort eventyr.
Efterhånden som årene med uddannelsen gik, blev jeg mere og mere forelsket i mit kald.
Da min rektor i januar 2010 foreslog mig at fortsætte min uddannelse på Bidasoa International Seminary, var det for mig et klart tegn fra Gud om, at han kaldte mig. Fra september 2010 til juni 2015 var virkelig vidunderlige år. Oplevelsen på Bidasoa og den akademiske uddannelse på universitetet i Navarra havde en dybtgående indflydelse på mit liv.
Den 18. april 2015 blev jeg ordineret til diakon i Pamplona.
Efter kurset vendte jeg gladeligt tilbage til mit stift.
Den 19. december samme år blev jeg ordineret til præst. Det er næsten fem år siden".
"Det eneste ord, der kommer fra mit hjerte, er tak!
Tak, Herre, fordi du har kaldt mig. Og tak! til dem, der med deres indsats og afkald gør det muligt at uddanne mange præster".
